Tidslinje over kommende krav

Som leder kan du se frem til, at din virksomhed vil blive pålagt en lang række krav i fremtiden på klimaområdet.

På denne tidslinje kan du se, hvornår hvilke krav vil træde i kraft, samt eksempler på mål, forskellige virksomheder har sat sig. Tidslinjen er ikke en udtømmende liste, men giver et billede af det pres, ledere står overfor. Tidslinjen opdateres løbende.

Baggrunden for de tiltagende krav er, at vi globalt set har et CO2-budget på omkring 400 mia. ton (Gt CO2) tilbage at udlede, hvis vi skal overholde Paris-aftalens målsætninger om at holde os under 1,5 graders temperaturstigninger. Derfor peger eksperter på, at der må forventes markant stramning af lovgivning på området de kommende år. Lige nu udleder vi omkring 40-50 mia. ton CO2 om året, hvilket betyder, at vi vil have brugt vores CO2-budget op meget snart, hvis ikke vi begynder at reducere markant allerede nu og i fremtiden.

2022

Lovgivning

EU's taksonomi for bæredygtige investeringer træder i kraft. Taksonomien er et klassificeringssystem eller et slags “katalog” over, hvilke økonomiske aktiviteter, der kan siges at være grønne. Store virksomheder (regnskabsklasse C og D) skal allerede i 2022 rapportere for regnskabsåret 2021 inden for klimaområdet. EU-parlamentet forventes i øvrigt at vedtage en lang række love, der skal sikre, at EU-landene når unionens klimamålsætning om 55% CO2-reduktioner i 2030.

2024

Lovgivning

EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive) træder i kraft. Det vil betyde øgede krav til rapportering for de omfattede virksomheder – virksomheder over 250 ansatte.

2025

Lovgivning

EU’s nye regler om udvidet producentansvar for emballage og oprydningsansvar for engangsplastik skal træde i kraft senest i 2025.

I Danmark indføres gradvist frem mod 2030 en CO2-afgift for industrien. Startprisen lyder på 375 kr. i 2025 og vil i 2030 være på 750 kr. pr. ton for virksomheder, der ikke allerede er omfattet af EU’s kvotesystem.

2025

Virksomheder

Ørsted vil være klimaneutral. Dertil stiller Ørsted krav til alle sine leverandører, at de skal gå over til 100% vedvarende energi senest i 2025.

2026

Lovgivning

I forbindelse med EU’s rapporteringsdirektiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) udsendes der anbefalinger om udvidet rapportering om bæredygtighed for SMV’er. Det forventes at anbefalingerne vil skabe nye normer om rapportering for SMV’er.

2030

Lovgivning

EU skal have opnået 55% reduktioner i CO2 for alle medlemslande.

Danmark skal have opnået 70% reduktioner i CO2.

USA vil reducere CO2-udledninger med 40% sammenlignet med 2005.

FN’s 17 Verdensmål skal være opnået - herunder mål på miljø- og klimaområdet.

2030

Virksomheder

Danske Bank stiller krav til udlån: Kunder inden for skibsfart skal i gennemsnit reducere CO2-udledningen med 20-30 pct. per fragtet vare i 2030, mens forsyningsselskaberne skal reducere deres udledninger med 30 pct. i 2030.

SMV'en Vestfrost vil være CO2-neutral i alle lokationer, og har fået deres plan godkendt af Science-Based Targets, hvilket betyder, at virksomhedens målsætninger lever op til Paris-aftalen.

SMV'en Metz vil reducere CO2 i Scope 1 og 2 med 42% og har fået målene godkendt af Science-Based Targets.

Novo Nordisk stiller krav til at alle virksomhedens leverandører skal gå over til 100% vedvarende energi.

2035

Lovgivning

EU forventes at indføre et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler. Forslaget er en del af den omfattende grønne lovpakke 'European Green Deal', der skal gøre EU til en grøn og CO2-neutral union i 2050.

Finland skal som det første land i verden have opnået klimaneutralitet - også kendt som netto-nul-udledning, hvilket vil sige, at der ikke udledes mere CO2, end der kan optages gennem f.eks. skovrejsning eller teknologi.

Københavns Kommune vil være klimapositiv, hvilket betyder at kommunen vil optage mere CO2 end den udleder.

2040

Virksomheder

Mærsk vil være klimapositiv.

2041

Virksomheder

VELUX vil have godtgjort for sine historiske udledninger helt tilbage til grundlæggelsen i 1941. Det skal ske gennem skov- og naturbevarende projekter i samarbejde med Verdensnaturfonden WWF.

2045

Lovgivning

Sverige skal have opnået klimaneutralitet - også kendt som netto-nuludledning, hvilket vil sige, at der ikke udledes mere CO2 end der kan optages gennem f.eks. skovrejsning eller teknologi.

2050

Lovgivning

Danmark skal have opnået klimaneutralitet - også kendt som netto-nuludledning, hvilket vil sige, at der ikke udledes mere CO2 end der kan optages gennem f.eks. skovrejsning eller teknologi.