Gør transformationen fra kollega til leder så smidig og effektiv som mulig, og find dit rette fundament i din nye rolle. Du lærer at give slip på gamle opgaver, og styrke din gennemslagskraft som leder.
Når du går fra at være en af medarbejderne til at være en del af ledergruppen, vil du møde en række typiske og uundgåelige udfordringer. På kurset får du træning og værktøjer til at tackle udfordringerne så professionelt som muligt og bliver klædt på til at opnå følgeskab og gennemslagskraft som leder.
Lær at optræde professionelt i din nye lederrolle
Forstå forandringen fra kollega til leder, og lær hvordan du griber den an | |
Lær, hvordan du møder "gamle" kolleger med autoritet og respekt | |
Bliv bevidst om andres forventninger til din ledelsesadfærd | |
Find din egen naturlige ledelsesstil |
Undervisningen tager udgangspunkt i de dilemmaer, du stilles overfor, når du går fra at være kollega til at være leder. Du får hjælp til at klarlægge din egen lederstil og metoder til at sikre, at du undgår de gængse faldgruber.
Som leder er du rollemodel og medarbejderne lærer af din adfærd. Den måde, du som leder, eksempelvis omtaler andre afdelinger eller den øverste ledelse på, smitter af på medarbejdernes sprogbrug og tænkemåde, og det du undgår at tale om, bringer medarbejderne generelt heller ikke op. Du må derfor være særdeles opmærksom på din egen adfærd, når det gælder ting som sprogbrug, humor, etik, påklædning, ordholdenhed og overholdelse af regler, for din adfærd har en større betydning, end da vedkommende var medarbejder.
Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer og forplejning. Afholdes uden overnatning.
Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.
Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.
Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72
Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.
Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.
Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:
Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig.
Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling!