Tilbage til oversigten

Digital markedsføring

Skab resultater med professionel markedsføring på nettet, og få bevis på dine kompetencer.

I en mere og mere digitaliseret tid er markedsføring på de digitale medier vigtigere end nogensinde. På uddannelsen træner du din evne til at arbejde sikkert og effektivt med udviklingen af din virksomheds digitale tilstedeværelse og markedsføring på både strategisk og praktisk niveau.

Bliv kompetent til online markedsføring og skab resultater gennem de online medier

  •  Få redskaber til at udarbejde webanalyser og sætte digitale målsætninger

  •  Lær at skrive fængende tekster og måle på dine resultater

  •  Bliv fortrolig med betegnelser som SEO, Google Analytics og Content Marketing

  •  Få 10 ECTS-point fra AU i international handel og markedsføring
Tilmeld dig nu

Mågruppe

Uddannelsen er for dig, der vil skabe resultater med digital markedsføring og sikre din virksomhed succes på nettet.

Digital markedsføring

Akademifagets forløb

Du bliver undervist af et stærkt undervisningsteam bestående af nogle af landets dygtigste eksperter i online marketing. Undervisningen består af korte oplæg fra underviseren, cases og praktiske online opgaver.

Med forbehold for mindre justeringer ser undervisningsforløbet således ud: 

Akademifag Digital markedsføring

Facebook og sociale medier
Du får viden om sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn til professionelt brug. Du lærer at udvikle strategier for SoMe(SocialMedia), og du får træning i Facebooks annoncesystem.

Søgemaskineoptimering (SEO)
Du bliver trænet i at lave søgeordsanalyser, lægge SEO-strategier samt lave onsite og offsite SEO-arbejde. Du bliver introduceret til stærke metoder og værktøjer, der hjælper dig med at skaffe din virksomhed gode placeringer på Google.

E-mail Marketing
Denne ofte oversete kanal kan virkelig skabe gode resultater! Du lærer, hvordan du opbygger lister, skriver fængende tekster og måler på dine resultater.

Google AdWords & Analytics
Du bliver trænet i at bruge AdWords annoncesystemet, så du kan identificere de rette søgeord og opsætte kampagner. Du lærer også at tracke din markedsføring i Google Analytics, så du kan optimere din placering og opnå størst mulig konvertering.

Content Marketing
Godt indhold styrker loyalitet, opbygger relationer og skaber mere salg. Du lærer, hvordan du arbejder med indhold, indholdsstrategier og digital historiefortælling, der får brugerne til at flokkes om din virksomheds brand.

Digital strategi
Du lærer, hvordan du på baggrund af analyser lægger en digital strategi og udvikler en online marketingplan, der skaber resultater på bundlinjen.

 

Undervisningsmateriale

Den første undervisningsdag får du udleveret bøger og undervisningsmaterialer. Vi anbefaler, at du medbringer din egen computer eller tablet til undervisningen.

Eksamen

Eksamensformen er en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og disposition. Når du består eksamen, får du 10 ECTS point på akademiniveau fra akademiuddannelsen i salg og markedsføring.

Praktiske oplysninger

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget skal du have to års erhvervserfaring eller mere. Du skal også have gennemført en af nedenstående uddannelser:
  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke adgangskravene?

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Uddannelsen er normeret til fuld tid, men der er ikke undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne.

Økonomisk tilskud

SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)

Akademifaget er SVU-berettiget. SVU er en støtte som din virksomhed kan søge til at dække dele af din løn, mens du er under uddannelse.

Læs mere om SVU

Omstillingsfonden

Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. i tilskud til din akademiuddannelse?

Læs mere om dine muligheder

Du kan få mere information om ordningen og dine muligheder ved at ringe til Ledernes KompetenceCenter på 32833618 eller skrive til uddan@lederne.dk

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding.

Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse.

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Tilmelding

6 - 8 uger ca. kl. 09:00 - 16:00
Pris 16.200 kr.

Samarbejdspartnere:

Udbydes af Erhvervsakademi Dania, IBA Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Aarhus og Zealand. 

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Kurset var til stor inspiration for mig, og har været medvirkende til at min digitale værktøjskasse er blevet styrket. En stor del af undervisninger tog afsæt i konkrete eksempler fra egne og eksterne virksomheder, hvilket gjorde indholdet nemmere tilgængeligt og forståeligt. Den uformelle, men samtidig konstruktive tone, fra Kasper var med til at få alle med på holdet til god og lærende dialog.
Sanne Lundsgaard Rasmussen, Customer Marketing Manager, Rynkeby Foods A/S

Se alle Akademifag (35)