Tilbage til oversigten

Kommunikation i praksis - Online

Vil du styrke din kommunikation og trænge bedre igennem med dit budskab? Få redskaber og metoder til at segmentere din målgruppe, planlægge din kommunikation, vælge medie og vinkle dit budskab.

At nå igennem med et budskab kræver målrettet kommunikation og personlig gennemslagskraft. På dette akademifag bliver du undervist i kommunikationspsykologi og præsentationsteknik, som lærer dig at trænge effektivt igennem til din målgruppe. 

Opnå effekt og resultater med bedre kommunikation 

Bliv mere præcis og nærværende i din kommunikation
Styrk din personlige gennemslagskraft med kommunikationspsykologi og personlig power
Lær at kommunikere effektivt i skrift og tale og på digitale kanaler
Få 10 ECTS-point fra AU i kommunikation og formidling

 

Vi tilbyder også dette forløb som jobrettet uddannelse til dig, der er ledig. Tag Kommunikation i praksis som del af en Akademiuddannelse i ledelse.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Målgruppe

Kurset er for dig, der ønsker at blive knivskarp til at kommunikere professionelt, både skriftligt og mundtligt. Du ønsker at få din målgruppes fulde opmærksomhed, og du vil skabe resultater via effektiv kommunikation. Du kan blandt andet være leder, teamleder eller medarbejder.

Kommunikation i praksis

Akademifagets forløb

Undervisning
Forløbet er over 6 – 8 uger med en eksamen til slut. 

I de første 4 uger vil deltagere og underviser typisk mødes online . Her vil der være oplæg fra underviseren, diskussion og opgaver. Inden da skal deltagerne have set de videoer og læst de tekster, der hører til den pågældende undervisningsgang.

Uge 5 er til opgaveskrivning og individuel vejledning og sparring.

Uge 6 er til eksamensforberedelse og eksamen.

Undervisningen er planlagt med:

  • Selvstudie af tekster og videoer.
  • Quiz om de emner, deltagerne har været igennem på den seneste undervisningsgang.
  • Korte oplæg (maks. 15 min.) fra underviser på baggrund af de videoer, deltagerne har set. Oplægget bliver optaget og er efterfølgende tilgængeligt for deltagerne.
  • Direkte online-diskussion mellem underviser og deltagere. Diskussionen bliver optaget og er efterfølgende tilgængeligt for deltagerne.
  • Arbejde med opgaver individuelt og i grupper både online og derhjemme.
  • Fremlæggelse af opgaver med feedback. Fremlæggelsen bliver optaget og er efterfølgende tilgængeligt for deltagerne.

Fleksibel undervisning
Deltagerne kan vælge at læse tekster og se videoerne til de enkelte undervisningsgange, når det passer dem – dog inden selve online-mødet. Der er ingen krav om at løse de opgaver, der bliver givet online. Men for at få det fulde udbytte af forløbet, er det en god idé at løse så mange opgaver som muligt. 

Oplæg, diskussioner samt fremlæggelser og tilbagemeldinger på opgaver bliver optaget, så deltagerne efterfølgende kan se det (igen). Det betyder, at hvis en deltager ikke kan være med online, så kan vedkommende efterfølgende få adgang til alt det, der er foregået.

Det handler Kommunikation i praksis om:

  • Målgrupper
  • Kommunikationsmodeller
  • Kommunikationspsykologi i alverdens former
  • Konfliktkommunikation.
  • Mundtlig kommunikation
  • Skriftlig kommunikation
  • Retorik – som også er mundtlig og skriftlig kommunikation

Eksamen
Mundtlig prøve med udgangspunkt i et individuelt kort projekt. Efter bestået eksamen får du 10 ECTS point på akademiniveau fra akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling.


Fagmodulet udbydes sammen med 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige.

Praktiske oplysninger

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget skal du have to års erhvervserfaring eller mere. Du skal også have gennemført en af nedenstående uddannelser:
  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke adgangskravene?

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Du kan forvente at bruge ca. 18. timer ugentligt, selvom der ikke er undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver, samt eksamensforberedelse mellem undervisningsdagene.

Online undervisning
Sørg for at have installeret Teams på dine computer for at deltage i undervisningen.

Undervisere

Tina Reichstein

Tina Reichstein

Tina ejer firmaet Syntaksis, hvor hun underviser i dansk og kommunikation. Derudover har hun bl.a. været ekstern lektor på Københavns Universitet, undervist på Folkeuniversitetet og arbejdet som sproglig rådgiver, redaktør og journalist. Hun er cand.mag. i dansk og retorik.
Hanne Tornager

Hanne Tornager

Hanne Tornager, selvstændig kommunikations- og ledelsesrådgiver siden 2001. Hun rådgiver og underviser ledere i både private og offentlige. Hendes erfaring bygger på Cand. Scient. Pol., Master i professionel kommunikation og den journalistiske tillægsuddannelse.

Økonomisk tilskud

SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)

Akademifaget er SVU-berettiget. SVU er en støtte som din virksomhed kan søge til at dække dele af din løn, mens du er under uddannelse.

Læs mere om SVU

Omstillingsfonden

Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. i tilskud til din akademiuddannelse?

Læs mere om dine muligheder

Du kan få mere information om ordningen og dine muligheder ved at ringe til Ledernes KompetenceCenter på 32833618 eller skrive til uddan@lederne.dk.

Betaling

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. 
 
Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
 
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
 
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
 
Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Samarbejdspartnere:

Udbydes af Erhvervsakademi Dania, IBA Erhvervsakademi Erhvervsakademi Aarhus, Cphbusiness og Zealand. 

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Tilmelding

6-8 uger kl. 09:00-16:00
Pris 16.200 kr.

Se alle online akademifag (18)