Tilbage til oversigten

Projektledelse - For ledige

Lær at planlægge, styre og organisere projekter, så du kan indfri de succeskriterier, du har for projektet. Efter kurset har du et eksamensbevis, 10 ECTS og en PRINCE2® Foundation certificering.

På Projektledelse lærer du at planlægge, styre og kvalitetssikre projekter fra idé til levering, samt skabe en effektiv projektorganisation, hvor både interessenter og projektdeltagere bidrager til projektets succes.

Skab en effektiv og målrettet projektorganisation

Få redskaber til at estimere tid, ressourcer og vurdere risiko 
Lær at planlægge projektet og opstille realistiske mål
Bliv bedre til at rapportere, følge op og sikre høj kvalitet
Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse
Vi udbyder også dette fag som online kursus, så du kan følge kurset fra din computer, uanset hvor du befinder dig.


Vi tilbyder også dette forløb som 
akademifag til dig, der er i job. Tag Projektledelse som del af en akademiuddannelse i ledelse.


PRINCE2® Foundation certificeringen tilbydes som E-learning og kører sideløbende med Projektlederuddannelsen. Se nedenfor for mere info.

Tilmeld dig nu

Målgruppe

Projektledelse er for dig, der allerede arbejder med projekter og for dig, der skal til det. Du kan være projektleder, medlem af en styregruppe eller projektdeltager.
projektledelse

Akademifagets forløb - fysisk fremmøde

Gennem kortere teoretiske oplæg sætter vi fokus på, hvordan du bruger projektstyringsredskaber og modeller i praksis. Vi arbejder desuden med en gennemgående case og sætter dine og de andre deltageres erfaringer i spil.

Mellem modulerne arbejder du med opgaver. Det sikrer, at du anvender din nye viden i din hverdag.

I løbet af tre moduler gennemgår vi følgende temaer:

Projektstyring i praksis

 

Modul 1

På dette modul arbejder vi med projektets idé- og etableringsfase. Vi ser på de forskellige projektformer, -typer og målformulering. Du får værktøjer, som du kan sætte projekter i gang på et sikkert grundlag.

 

Modul 2

På dette model får du redskaber til at planlægge dit projekt, så du kan styre det sikkert i mål. Du får indblik i aktivitetsplanlægning og estimering af tid. Vi arbejder også med risikohåndtering og organisering af projektet.

 

Modul 3

På dette modul arbejder du aktivt med din rolle som projektleder. Vi ser også på håndtering af konflikter i projektet, og du lærer, hvordan du håndterer din effektivitet. Projektstyring er også i fokus på dette modul. Vi sætter spot på fremdrift styring, styring af tid, økonomi og ressourcer. Du får værktøjer til at styre dit projekt i mål, når der sker uforudsete ting undervejs.

 

Undervisningsmateriale 
På uddannelsens første dag får du udleveret grundbøger og undervisningsmaterialer. Du får også adgang til en lang række praktiske redskaber og skabeloner, som du kan bruge i dit projektarbejde på jobbet og i dit eksamensprojekt. Beregn ca. 50 timer til læsning, videoer og eksamen.

Eksamen
Du afslutter forløbet med en eksamen, som er en mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase. Når du består eksamen, får du 10 ECTS point fra akademiuddannelsen i ledelse.

Praktiske oplysninger

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget skal du have to års erhvervserfaring eller mere. Du skal også have gennemført en af nedenstående uddannelser:
  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke adgangskravene?

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Uddannelsen er normeret til fuld tid, men der er ikke undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne. 

Undervisere

Kirsten Nielsen

Kirsten Nielsen

Kirsten er selvstændig konsulent og PRINCE2® certificeret projektleder. Hun har næsten 30 års erfaring som projektleder i private og offentlige virksomheder, ligesom hun har været rådgiver og konsulent i nogle af de førende konsulenthuse herhjemme.
Leif Knudsen

Leif Knudsen

Leif har 25 års erfaring som projektleder og som træner fra bl.a. Implement og Teknologisk Institut. Han har været ansvarlig for projektlederuddannelser i organisationer som DSB og Københavns Universitet. Leif er uddannet cand.merc. i organisation og markedsføring.
Merethe Klint

Merethe Klint

Merethe er organisationskonsulent, projektleder og PRINCE2® træner. Hun er uddannet cand. mag og har bl.a. arbejdet i organisationer som A. P. Møller Mærsk, Rigspolitiet, Kulturministeriet og Region Sjælland. Merethe har 15 års undervisningserfaring indenfor organisationsudvikling, ledelse og projektledelse og har især fokus på den individuelle performance.
Paul Nolan

Paul Nolan

Paul har flere års erfaring som leder, både nationalt og internationalt, samt med lederudvikling. Han træner ledere på både det taktiske, operationelle og strategiske niveau. Paul er cand.mag fra Aarhus Universitet og har en MSDS fra CBS SIMI.
Rune Josefsen

Rune Josefsen

Rune er partner i konsulenthuset Kvalitor. Han har arbejdet med optimering af processer i samarbejde med blandt andre Danske Bank, TDC, Egmont og A.P. Møller-Mærsk. Rune er uddannet cand.scient.soc. og har tidligere været chefkonsulent i Accenture og afdelingsleder i IBM.
Nikolaj Fisker

Nikolaj Fisker

Nikolaj Fisker har undervist i projektledelse hos Lederne i knap ti år - inklusiv PRINCE2, Lean Projektledelse og Projektledelse på Ledernes Akademiuddannelse. Nikolaj har desuden 20 års erfaring med projektledelse og har været projekt- og programleder hos Novo Nordisk, LEO Pharma og Accenture.
Andreas Slavensky

Andreas Slavensky

Andreas er ejer af, og underviser ved ASL Consulting, samt direktør og ejer af Madsen Vinduer og Døre ApS. Andreas har tidligere arbejdet som projektleder, produktionsingeniør og direktør i Danmark og England med specielt fokus på procesoptimering, forretningsudvikling og ledelse. Andreas er uddannet Civilingeniør inden for Global Forretningsudvikling og International Teknologi ledelse fra Aalborg Universitet, og har siden certificeret sig som Business og Life coach, Scrum Master & Product Owner, Prince2, DiSC & Garuda personprofiler, samt taget en MBA fra Henley Business School.
Jane

Jane Roneklint

Jane har 20 års erfaring som leder og med projektledelse. Hun har en Master i organisationspsykologi fra RUC. Hun er selvstændig konsulent og arbejder med organisationsudvikling, forandringsledelse og lederudvikling.

Samarbejdspartnere

Lederne Kompetencecenter har samarbejdspartnere over hele landet

Som statslige uddannelsesinstitutioner har Erhvervsakademi IBA, Erhvervsakademi Aarhus, Zealand Business College, CPH Business Academy og DANIA Erhverv udbudsretten til at levere uddannelser på akademiniveau, og denne ydelse leveres i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse.

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Mulighed for PRINCE2® Foundation Certificering 

Udvid dine projektlederkompetencer med en PRINCE2® Foundation certificering, som er en udbredt og anerkendt projektstyringsmetode, der styrker dit projektlederskab med en procesbaseret og kvalitetssikret tilgang, der kan minimere risici og øge succesraten i dine projekter.

Tilkøb en PRINCE2® Foundation certificering til din Projektlederuddannelse hos Lederne Kompetencecenter for kun 7.500 kr. ekskl. moms (normalpris 12.000 kr. ekskl. moms)

Udbydes både fysisk og som e-learning.

 

PeopleCert_1180X650

Tilmelding

6 uger
Bevilges af dit jobcenter/a-kasse (Jobcenterpris: 25.850,00 kr.)

Det siger vores kursister

Malene

Malene Gregaard Wilsly, Stifter og Facilitator, Powerjobsøgerne

"Uddannelsen har givet mig en meget struktureret måde at arbejde med projekter på - én hvor jeg når i mål. Jeg bruger værktøjerne stort set hver dag."
Luna

Luna Naja Rosendal, Project Manager, KU

"For mig var denne uddannelse ikke alene fagligt og personligt givende, men også springbrættet til mit første job som nyuddannet."

Se alle kurser for ledige (33)