Tilbage til oversigten

Ledernes Projektlederuddannelse

Ledernes projektlederuddannelse bygger på akademifaget Projektledelse. Du lærer at styrke din rolle som projektleder med effektive redskaber til at planlægge og lede projekter, som du straks kan sætte i spil i virksomhedens projekter.

Projektledelse er blevet en fast del af hverdagen i mange virksomheder, og de fleste medarbejdere bliver engageret i projekter. På dette akademifag lærer du, hvordan du afsætter de rette ressourcer, holder budgettet, følger planen og når i mål til tiden med projektet. 

Skab en effektiv og målrettet projektorganisation

Få redskaber til at estimere tid, ressourcer og vurdere risiko 
Lær at planlægge projektet og opstille realistiske mål
Bliv bedre til at rapportere, følge op og sikre høj kvalitet
Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse

 

Tilmeld dig nu

Målgruppe                                                                    

Projektlederuddannelsen er for dig, der allerede arbejder som projektleder eller skal til det. Faget er også for dig, der er medlem af en styregruppe eller projektdeltager.
projektledelse i job

Akademifagets forløb

Gennem kortere teoretiske oplæg sætter vi fokus på, hvordan du bruger projektstyringsredskaber og modeller i praksis. Vi arbejder desuden med en gennemgående case og sætter dine og de andre deltageres erfaringer i spil. I løbet af tre moduler gennemgår vi følgende temaer:

Akademifag

 

Modul 1 - Opstart af projekter

På dette modul arbejder vi med projektets idé- og etableringsfase. Vi ser på de forskellige projektformer og -typer og målformulering. Du får værktøjer, som du kan sætte projekter i gang på et sikkert grundlag.

 

Modul 2 - Planlægning af projekter på flere niveauer

På dette model får du redskaber til at planlægge dit projekt, så du kan styre det sikkert i mål. Du får indblik i aktivitetsplanlægning og estimering af tid. Vi arbejder også med risikohåndtering og organisering af projektet.

 

Modul 3 - Styring af projekter og projektlederens rolle

På dette modul arbejder du aktivt med din rolle som projektleder. Vi ser også på håndtering af konflikter i projektet og du lærer, hvordan du håndterer din effektivitet. Projektstyring er også i fokus på dette modul. Vi sætter spot på fremdrift styring, styring af tid, økonomi og ressourcer. Du får værktøjer til at styre dit projekt i mål, når der sker uforudsete ting undervejs.

 

Undervisningsmateriale 
På uddannelsens første dag får du udleveret grundbøger og undervisningsmaterialer. Du får også adgang til en lang række praktiske redskaber og skabeloner, som du kan bruge i dit projektarbejde, på jobbet og i dit eksamensprojekt. 

Eksamen
Du afslutter forløbet med en eksamen, som er en mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase. Når du består eksamen, får du 10 ECTS point fra akademiuddannelsen i ledelse.

Praktiske oplysninger

Hvad er adgangskravene?

Du skal have to års erhvervserfaring eller mere for at blive optaget. Du skal også have gennemført en af disse uddannelser:
  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke adgangskravene?

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Du kan forvente at bruge ca. 18. timer ugentligt, selvom der ikke er undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver, samt eksamensforberedelse mellem undervisningsdagene.

Undervisere

Kirsten Nielsen

Kirsten Nielsen

Kirsten er selvstændig konsulent og PRINCE2® certificeret projektleder. Hun har næsten 30 års erfaring som projektleder i private og offentlige virksomheder, ligesom hun har været rådgiver og konsulent i nogle af de førende konsulenthuse herhjemme.
Leif Knudsen

Leif Knudsen

Leif har 25 års erfaring som projektleder og som træner fra bl.a. Implement og Teknologisk Institut. Han har været ansvarlig for projektlederuddannelser i organisationer som DSB og Københavns Universitet. Leif er uddannet cand.merc. i organisation og markedsføring.
Merethe Klint

Merethe Klint

Merethe er organisationskonsulent, projektleder og PRINCE2® træner. Hun er uddannet cand. mag og har bl.a. arbejdet i organisationer som A. P. Møller Mærsk, Rigspolitiet, Kulturministeriet og Region Sjælland. Merethe har 15 års undervisningserfaring indenfor organisationsudvikling, ledelse og projektledelse og har især fokus på den individuelle performance.
Paul Nolan

Paul Nolan

Paul har flere års erfaring som leder, både nationalt og internationalt, samt med lederudvikling. Han træner ledere på både det taktiske, operationelle og strategiske niveau. Paul er cand.mag fra Aarhus Universitet og har en MSDS fra CBS SIMI.
Andreas Slavensky

Andreas Slavensky

Andreas er ejer af, og underviser ved ASL Consulting, samt direktør og ejer af Madsen Vinduer og Døre ApS. Andreas har tidligere arbejdet som projektleder, produktionsingeniør og direktør i Danmark og England med specielt fokus på procesoptimering, forretningsudvikling og ledelse. Andreas er uddannet Civilingeniør inden for Global Forretningsudvikling og International Teknologi ledelse fra Aalborg Universitet, og har siden certificeret sig som Business og Life coach, Scrum Master & Product Owner, Prince2, DiSC & Garuda personprofiler, samt taget en MBA fra Henley Business School.
Nikolaj Fisker

Nikolaj Fisker

Nikolaj Fisker har undervist i projektledelse hos Lederne i knap ti år - inklusiv PRINCE2, Lean Projektledelse og Projektledelse på Ledernes Akademiuddannelse. Nikolaj har desuden 20 års erfaring med projektledelse og har været projekt- og programleder hos Novo Nordisk, LEO Pharma og Accenture.
Rune Josefsen

Rune Josefsen

Rune er partner i konsulenthuset Kvalitor. Han har arbejdet med optimering af processer i samarbejde med blandt andre Danske Bank, TDC, Egmont og A.P. Møller-Mærsk. Rune er uddannet cand.scient.soc. og har tidligere været chefkonsulent i Accenture og afdelingsleder i IBM.
Jane

Jane Roneklint

Jane har 20 års erfaring som leder og med projektledelse. Hun har en Master i organisationspsykologi fra RUC. Hun er selvstændig konsulent og arbejder med organisationsudvikling, forandringsledelse og lederudvikling.

Økonomisk tilskud

SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)

Akademifaget er SVU-berettiget. SVU er en støtte som din virksomhed kan søge til at dække dele af din løn, mens du er under uddannelse.

Læs mere om SVU

Omstillingsfonden

Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. i tilskud til din akademiuddannelse?

Læs mere om dine muligheder

Du kan få mere information om ordningen og dine muligheder ved at ringe til Ledernes KompetenceCenter på 32833618 eller skrive til uddan@lederne.dk.

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.
 
Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding.
 
Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
 
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
 
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
 
Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Samarbejdspartnere:

Udbydes af Erhvervsakademi Dania, IBA Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Aarhus og Zealand. 

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Mulighed for PRINCE2® Foundation Certificering 

Udvid dine projektlederkompetencer med en PRINCE2® Foundation certificering, som er en udbredt og anerkendt projektstyringsmetode, der styrker dit projektlederskab med en procesbaseret og kvalitetssikret tilgang, der kan minimere risici og øge succesraten i dine projekter.

Tilkøb en PRINCE2® Foundation certificering til din Projektlederuddannelse hos Lederne Kompetencecenter for kun 7.500 kr. ekskl. moms (normalpris 12.000 kr. ekskl. moms)

Udbydes både fysisk og e-learning.

PeopleCert_1180X650

Tilmelding

6-8 uger kl. 09:00 - 16:00
Pris 16.200 kr. ekskl. moms

Case: A. & O. Johansen

Siden 2017 har vi hjulpet Brødrene A. & O. Johansen A/S med at løfte uddannelsesniveauet ved hjælp af Akademiuddannelsen i Ledelse som tilpasset forløb. I 2024 har vi yderligere gjort deltagerne klar ved et kort kursus i akademisk opgaveskrivning inde start på uddannelsen.

Det siger vores kursister                                                                                            

Uddannelsen har givet mig en meget struktureret måde at arbejde med projekter på - én hvor jeg når i mål. Jeg bruger værktøjerne stort set hver dag

Malene Gregaard Wilsly, Stifter og Facilitator, Powerjobsøgerne