På dette kursus får du forståelse for de dynamikker, der eksisterer i et team og du får kompetencer til at styrke teammedlemmernes evne til at sætte hinandens talenter i spil.
Teamledelse giver dig et indblik i de forskellige aspekter af teambaseret ledelse samt en forståelse for sammenhængen mellem ledelse og team performance.
Lær at etablere, udvikle og vedligeholde et stærkt og velfungerende team | |
Få redskaber til arbejde med gruppedynamikker og de udfordringer, dysfunktioner og konflikter der kan opstå i et team | |
Forstå din rolle som teamleder og hvordan den adskiller sig fra andre lederroller | |
Få 5 ECTS point fra AU i ledelse |
Du får redskaber til at håndtere den daglige ledelse og udvikling af teams i din virksomhed. På kurset arbejdes der praksisorienteret, så den gennemgåede teori kommer så tæt på din hverdag som muligt via øvelser og refleksion over egen praksis.
I faget Teamledelse arbejder vi med, hvordan du får etableret et stærkt og velfungerende team. Vi gennemgår forskellen på en gruppe og et team, ligesom vi arbejder med hvilke faser et team typisk går igennem. Desuden arbejder vi med, hvilke dynamikker og udfordringer, der kan opstå i et team, og hvordan I arbejder med at håndtere dem.
Dernæst arbejder vi med din rolle som teamleder. Hvad skal du være opmærksom på, hvilke særlige hensyn er der at tage, og hvordan du som teamleder bedst udlever din rolle i praksis.
Eksamen
På baggrund af en individuelt udarbejdet erhvervscase afslutter du faget med en mundtlig eksamen. Når du består eksamen, får du et eksamensbevis i Teamledelse og 5 ECTS fra Akademiuddannelsen i Ledelse.
Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.
Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:
Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig.
Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling!