Tag ansvar for
de nyeste på arbejdsmarkedet
Vi står bag Lederalliancen
Lederalliancen blev søsat af Lederne i slutningen af 2022 og er i dag et partnerskab med Videnshuset Cabi og Dansk Industri. Vi har en fælles ambition om at give så mange unge som muligt en hånd i ryggen.
Lederalliancen modtager støtte fra Tuborgfondet.
Ræk ud - og tag handling
5 måder at sætte ind
Tag unge i erhvervspraktik
Tag unge i erhvervspraktik
Hvis du vælger at tage en ung i erhvervspraktik, har du taget et første skridt til at synliggøre din virksomhed og din branche for de unge. Samtidig får du mulighed for at vise de forskellige karriereveje. Og du gør din virksomhed attraktiv for kommende lærlinge og medarbejdere. Det kan bidrage til at sikre det fremtidige rekrutteringsgrundlag.
Alle elever i folkeskolen har ret til at komme i praktik (erhvervspraktik) i en uge både i 8. klasse og 9. klasse. Retten gælder alle, også unge med særlige behov eller handicap. Det er også muligt for elever i 6. og 7. klasse at komme i praktik, hvis de ønsker det. Det er forskelligt fra skole til skole, hvor udbredt brugen af erhvervspraktik er.
Ved at opleve dagligdagen på en arbejdsplads og deltage i forskellige arbejdsopgaver kan eleven få oplevelser, der styrker hendes/hans valg af uddannelse og erhverv. Det kan ligefrem være, at eleven kan blive din fremtidige fritidsjobber eller medarbejder.
Særlig tilrettelagt praktik for skoletrætte elever: Der kan være skoleelever, der har brug for mere end en erhvervspraktik, fordi de har svært ved at fokusere i skolen. Ved at komme ud på en arbejdsplads et par dage om ugen, kan de afprøve og træne praktiske evner. Det gør ofte en positiv forskel for både virksomhed og elev. Det er skolen, der vurderer, om det er en mulighed for den enkelte unge.
Sådan gør du:
- Hvis din virksomhed ikke har tradition for at modtage praktikanter, kan du tage initiativet.
- Afsøg om din kommune har en erhvervsplaymaker, der kan hjælpe dig i gang eller kontakt kommunens uddannelsesvejledning eller nærmeste skole og spørg, hvem du skal tage fat i.
- Afdæk og beskriv, hvilke opgaver du forestiller dig, eleven skal løse.
- Lav et jobopslag. Bliv inspireret af virksomheder i Esbjerg her
- Slå erhvervspraktikken op lokalt, hvis din kommune eller skole har et sted, du kan slå det op.
- Det kan være en god idé at kontakte din arbejdsgiver-/brancheorganisation i forhold til arbejdsmiljøreglerne.
Sådan vil de unge ha´ det
Helt overordnet er det vigtigt, at den unge føler sig tryg og velkommen på arbejdspladsen. Det er måske første gang den unge møder arbejdslivet.
Her kommer 6 gode råd fra den unge:
- Sørg for at den unge har en kontaktperson, så der altid er en at tage fat i.
- Start ugen med et møde med den unge, hvor I taler om forventninger og ønsker. For eksempel, om der skal være en praktikantopgave, der afslutter praktik-forløbet. Nogle unge synes, at det er fedt, nogle andre kan blive rigtig pressede over det.
- Lav en plan for ugen på forhånd. Tal den igennem med den unge og når I er enige, så print den ud og giv den til den unge.
- Tag den unge på en rundvisning i hele virksomheden og hils på de relevante kolleger. Den unge kan sikkert ikke huske det hele, så læg vægt på de vigtigste steder, fx kantine, toilet, køleskab.
- Inddrag den unge i det sociale samvær og husk også at være nysgerrig på, hvem de er.
- Vær opmærksom på at den unge har brug for pauser og måske er lidt for genert til at sige det selv.
Kilde: Lidia Beyarslan, Sankt Josef Skole, Roskilde. Erhvervspraktikant i Lederne, 24. – 28. oktober 2022.
Ansæt unge i fritidsjob
Ansæt unge i fritidsjob
Hvad var dit første fritidsjob? De fleste af os kan huske vores første fritidsjob. Vi husker ikke bare stedet, kollegerne og vores arbejdsopgaver, men også hvordan det føltes at få et ansvar og ikke mindst se, når den første løn går ind på kontoen.
Færre unge har i dag i fritidsjob. Det kan du være med til at lave om på. Din virksomhed kan tilbyde de unge noget andet end skolen, kommunen og forældre. Det er her det for alvor går op for de unge, at et fritidsjob i den virkelige verden reelt betyder noget for nogen. Unge i fritidsjob ser på sig selv med andre øjne og oplever, at de er med til at skabe værdi for både virksomhed og kunder.
Som virksomhed får du løst opgaver her og nu. Samtidig kan du få de unges øjne op for din branche, så måske det er din kommende lærling, du har i fritidsjob. Også unge skoletrætte kan få noget ud af et fritidsjob. Du kan bidrage til, at de kan genfinde motivation og opleve, at de kan noget, der giver mening for dem.
Ved at få unge ansat i et fritidsjob er du også med til at styrke dit rekrutteringsgrundlag og skabe opmærksomhed omkring din virksomhed. Brug dine medarbejdere som buddy/ansvarlig. Det kan være med til at styrke deres ledelsesevner og skabe motivation og stolthed blandt dine medarbejdere.
Regler om unges fritidsjob
Reglerne for unges fritidsjob skal sikre, at de unge ikke kommer til skade eller arbejder så meget, at de forsømmer skolen. Derfor er det vigtigt at I kender reglerne.
Hvor mange timer må de unge arbejde i fritidsjobbet?
- Som udgangspunkt må børn under 13 år ikke arbejde i fritidsjob.
- Unge under 15 år, som går i skole, må højst arbejde 2 timer dagligt på skoledage og 7 timer dagligt i weekenden.
- Unge mellem 15 og 17 år, som ikke har afsluttet 9. klasse, må højst arbejde 2 timer på skoledage og 8 timer dagligt i weekenden.
Hvilke opgaver må de unge løse? 13-14-årige unge og unge, som endnu ikke har afsluttet 9. klasse, må udføre lettere arbejde som for eksempel:
- Gå med aviser og reklamer
- Lettere rengøring, oprydning og borddækning
- Modtage, prismærke og pakke varer i butik eller lager
- Være babysitter
Unge, som er 15-17 år og har afsluttet 9. klasse, må udføre flere forskellige arbejdsopgaver, for eksempel sidde i kassen i supermarkeder og arbejde med maskiner, som ikke er farlige, for eksempel flaskeautomater og opvaskemaskiner.
Hvad må de unge ikke arbejde med? Unge under 18 år må ikke:
- Arbejde efter kl. 20 og før kl. 06
- Arbejde med eller i nærheden af farlige ting, som for eksempel store maskiner og giftige stoffer
- Løfte ting, der vejer mere end 12 kg
- Arbejde alene eller i lokaler, hvor der serveres alkohol. Det vil sige, at der skal være en voksen til stede, som den unge kan spørge om hjælp og som fører tilsyn.
Arbejdsgivers ansvar? Ud over at overholde de almindelige arbejdsmiljøregler, skal arbejdsgiver blandt andet:
- Give den unge en grundig oplæring.
- Sørge for, at det nødvendige sikkerhedsudstyr er til rådighed.
- Sørge for, at der er en voksen til stede, som den unge kan spørge om hjælp.
- Lave en ansættelseskontrakt, når den unge har været ansat i mere end en måned og arbejder mere end 8 timer om ugen.
Sådan gør du:
- Afdæk hvilke opgaver du gerne vil have løst.
- Spørg i dit netværk, hvilke erfaringer de har.
- Spørg dine medarbejdere, om de kender nogen, der har brug for et fritidsjob.
- Afsøg, om der er en fritidsjobindsats i dit nærområde, eller kontakt den lokale skole. Den lokale skole og andre uddannelsesinstitutioner kan være en helt central og vigtig medspiller i forhold til at motivere de unge til at komme i gang med et fritidsjob. De har et godt kendskab til de unge og deres behov og er i kontakt med dem dagligt.
- Der findes også hjemmesider, hvor du kan slå fritidsjob op: fritidsjob.dk / ungarbejde.dk.
Bliv mentor
Bliv mentor
Mange unge kan have brug for ekstra voksenstøtte både i fritiden og på arbejdspladsen. Flere virksomheder har derfor indført interne mentorordninger på deres arbejdspladser for at sikre, at de unge trives. Du kan også blive erhvervsmentor for en ung, der ikke er i job eller uddannelse, eller som har svært ved at gennemføre sin uddannelse.
Intern mentorordning på din arbejdsplads
At knytte en mentor (eller buddy) til den unge kan styrke de unges trivsel i din virksomhed, men det kan også være med til at udvikle din medarbejders færdigheder og fastholde vedkommende.
Men det er vigtigt:
- At det bliver sat i system.
- At mentoren har tid til den nye medarbejder, og at det er en afgrænset periode, mentorordningen fungerer.
- At mentor og mentee har samme leder.
- At mentor introduceres for og klædes på til opgaven.
- At der sker en forventningsafstemning mellem den unge medarbejder, mentor og lederen.
Bliv erhvervsmentor for en ung
Frivillige mentorordninger er kendte for at kunne noget andet end kommunens fagprofessionelle, fordi de frivillige møder de unge med et andet udgangspunkt og en åbenhed for, hvordan de unges udfordringer kan takles, uafhængig af en bestemt lovgivning, som skal administreres. Det er lettere for de unge at åbne op omkring deres udfordringer, når de sidder over for en frivillig.
Der findes både sociale og mere erhvervsrettede mentorordninger. Hvis du vil hjælpe unge i job eller uddannelse, vil det typisk være en erhvervsmentorordning. En mentorordning kan både være en erfaren leder, som er på vej ud af arbejdsmarkedet, og gerne vil hjælpe, eller en leder eller medarbejder, som gerne vil gøre en positiv forskel for den unge.
Sådan gør du:
- Tjek i dit netværk om der er andre, der er mentor for en ung.
- Søg efter frivillige mentorordninger i dit nærområde. Der findes både kommuner, skoler og foreninger, der har etablerede mentorordninger. Talentspejderne og Foreningen Nydansker har også gjort det flere steder i landet.
- Drøft om jeres virksomhed skal stille erhvervsmentorer til rådighed. En model kan være, at lederen får en halv time af virksomheden og selv leverer en halv time, for eksempel hver 14. dag.
- Når du melder dig som erhvervsmentor, er det vigtigt at spørge til:
- Hvordan bliver jeg klædt på til opgaven?
- Er der samtaleguider, jeg kan støtte mig til?
- Hvad er formålet med ordningen?
- Hvilke unge er der tale om?
- Hvordan sikres et godt match?
- Hvem kan jeg tage fat i, hvis der er bøvl med min mentee?
- Brug dit netværk eller din egen virksomhed, når du skal hjælpe den unge med at finde job.
Hjælp unge gennem virksomhedspraktik
Hjælp unge gennem virksomhedspraktik
For unge, der bøvler med livet, og som er uden job og uddannelse, kan virksomhedspraktik være det første skridt mod job og uddannelse. Som virksomhed har I også nogle fordele ved at tage imod praktikanter:
- Du udvikler dig som leder.
- I styrker samarbejde og fællesskab på arbejdspladsen.
- Din virksomhed viser samfundsansvar.
- Du får en unik mulighed for at rekruttere ny arbejdskraft.
Når I indgår aftalen om virksomhedspraktik, er det helt centrale spørgsmål, hvad formålet med praktikken er? Og man skal spørge sig selv, hvorfor en praktik og ikke en ansættelse? Det skal være helt klart for både dig, praktikanten og kommunen/jobcentret/skolen, hvad der rent faktisk skal ske i praktikken. For der kan være forskellige formål med virksomhedspraktik:
- Job eller småjob i din virksomhed.
- Opkvalificering af faglige kompetencer.
- Afprøvning af, om branchen er den rigtige.
- Udvikling af sprog, sociale kompetencer, mødestabilitet og evnen til at være på en arbejdsplads.
Unge kan på forskellige tidspunkter i deres liv have brug for at prøve sig af i en virksomhedspraktik:
- Særlig tilrettelagt virksomhedspraktik, hvor skoler kan tilbyde elever med særlige behov et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb i 8. og 9. klasse.
- Virksomhedspraktik med arbejdsdusør for unge mellem 15-17 år, som har brug for at blive modnet med fokus på uddannelsesafklaring.
- To ugers erhvervstræning for unge mellem 16-25 år i FGU (Forberedende Grunduddannelse), hvor eleven har brug for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet.
- Virksomhedspraktik for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i særlig tilrettelagt uddannelse (STU), som har brug for at prøve sig af. Et længere praktikforløb kan have det formål, at eleven afklares til et fleksjob, gerne i din virksomhed.
- Virksomhedspraktik i jobcenterregi for unge, der ikke er i job eller uddannelse.
- Studiepraktik for unge under uddannelse, som har behov for at prøve deres kompetencer af i arbejdsmæssig sammenhæng.
Sådan kommer du i gang:
- Som du kan se ovenfor findes der forskellige praktikordninger for forskellige unge med forskellige kompetencer og udfordringer. Kig derfor på, hvor du har medarbejdere med opgaver, hvor det giver mening at tilknytte en praktikant.
- Tag fat i kommunen eller det lokale jobcenter og hør om de har unge der gerne vil i praktik. Du kan også tage fat i lokale uddannelsesinstitutioner, FGU og STU, der også har unge der gerne vil i praktik. De kan også hjælpe dig med at afdække hvilke opgaver praktikanten kan løse.
- Gør det klart om du har mulighed for at ansætte de unge, du har i praktik.
- Lav en tydelig forventningsafstemning, både med dine medarbejdere, med din praktikant og der hvor praktikanten kommer fra. En praktik uden et klart formål er en dårlig praktik.
- Spørg til hvilke regler der gælder, fx ift. forsikring, varighed af praktik mv.
Ansæt unge (fuld- & deltid)
Ansæt unge (fuld- & deltid)
Ca. 43.000 af unge mellem 15-24 år står uden job og uddannelse. De drømmer lige som alle andre om at få en almindelig hverdag med et job. De kan bare ikke altid overskue at komme i gang og skal derfor have hjælp og særlig opmærksomhed. Måske de kan starte i få timer, hvor der lige så langsomt skrues op fra timeantallet. Måske de skal starte med en praktik. Det vigtigste er, at de får en chance.
Unge i fleksjob, skånejob og småjob/lønnede timer
Måske du kan finde en ung, der kan varetage et fleksjob eller et såkaldt skånejob (job til førtidspensionister). En ung, der er ansat i fleksjob eller skånejob, er en fleksibel medarbejder på deltid, som kan hjælpe med at løse både små og større opgaver i din virksomhed. Medarbejderen bliver ansat på samme vilkår som alle andre medarbejdere. Du skal altså ikke bruge mere tid på administration, end du skal for dine øvrige medarbejdere.
- Fleksjob: En medarbejder, der er ansat i fleksjob, er en fleksibel medarbejder på deltid, som kan hjælpe med at løse både små og større opgaver i din virksomhed. Medarbejderen bliver ansat på samme vilkår som alle andre medarbejdere. Du skal altså ikke bruge mere tid på administration, end du skal for dine øvrige medarbejdere. Dit lokale jobcenter skal altid inddrages, før der kan etableres et fleksjob. Her kan du typisk også få hjælp til al administration og papirarbejde omkring fleksjobbet.
- Skånejob: Et job med løntilskud er en mulighed for mennesker, der modtager førtidspension. Jobbet kan være på deltid eller fuldtid. Formålet med ordningen er at give førtidspensionister mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse. Den ansatte og arbejdsgiveren skal aftale løn og arbejdsvilkår. De kan eventuelt inddrage a-kasse eller fagforening. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen. Det er jobcenteret, der godkender jobbet og løntilskuddet. Ved opstart i jobbet kan virksomheden søge om tilskud fra kommunen til en mentor, hvis personen har brug for hjælp eller vejledning. Virksomheden kan også søge tilskud fra kommunen, hvis der er behov for særlige hjælpemidler eller for at tilpasse indretningen af arbejdspladsen. En førtidspensionist kan søge om personlig assistance til at udføre arbejdsopgaverne.
-
Småjob/lønnede timer: Unge der af forskellige årsager ikke kan magte en almindelig stilling kan med fordel ansættes på få timer. Der skal naturligvis være nogle afgrænsede opgaver, der kan løses på få timer. Det kan gøre en forskel for den unge, både økonomisk og i forhold til troen på sig selv. Ansættelse på få timer kan kombineres med virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Dette kaldes hybridpraktik. Målet vil altid være at komme op i timer eller overgå til uddannelse.
Sådan gør du:
- Afdæk hvilke opgaver du gerne vil have løst, spørg i dit netværk, hvilke erfaringer de har.
- Afsøg mulighederne i det lokale jobcenter. Der kan også være specialiserede aktører, der har unge med handicap, der venter på at komme i gang. For eksempel Specialisterne, KLAPjob og lokale socialøkonomiske virksomheder.
- Når du laver aftalen, er det vigtigt at drøfte, om der er brug for forskellige støtteordninger, og det er vigtigt at aftale, hvordan skolen/kommunen følger op.
Lederalliancen findes tæt på dig
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til onboarding af unge og trivsel på arbejdspladsen? Cabi tilbyder alle virksomheder gratis råd og sparring om onboarding af unge og trivsel på arbejdspladsen. Kontakt Cabi direkte på telefon 8612 8855 eller skriv til cabi@cabiweb.dk. Har du spørgsmål til Lederalliancen? Kontakt da chefrådgiver Karen Bro på kbr@lho.dk.
Alle unge skal med - i job og i uddannelse
Bæredygtig Ledelse
Hos Lederne arbejder vi for at skabe de bedste betingelser for landets ledere, så de er godt klædt på til den bæredygtige omstilling.
Ved du, hvad bæredygtig ledelse er?
Det kræver en særlig ledelsesindsats at løse de problemstillinger, som fremtiden bringer. Lederne udvikler disciplinen bæredygtig ledelse sammen med en række stærkere partnere. Følg med i arbejdet på vores site om bæredygtig ledelse.
Lær at drive bæredygtig ledelse
Opgrader dine kompetencer på bæredygtig ledelse, og stå stærkere i fremtiden. Se et udvalg af kurser og lederudviklingsforløb her.