Tilbage til oversigten

Coachuddannelse for ledere - ICF akkrediteret

Få en coachuddannelse akkrediteret af International Coaching Federation (ICF) og oplev en ledelsesmæssig transformation. Du udvikler dig som leder og får samtidig et effektivt værktøj til at motivere dine medarbejdere og hjælpe dem med at få mest muligt ud af deres potentiale.

Coaching er en anerkendt tilgang og metode med effektive værktøjer til at udvikle mennesker og skabe motivation, opnå bedre kommunikation samt sikre målopfyldelse og resultater.

Coachuddannelsen giver dig en unik mulighed for personlig udvikling, som styrker dig selv og dit lederskab.

Det får du:

  • En internationalt ICF akkrediteret og kvalitetsmærket coachuddannelse
  • Danmarks højst certificerede og mest erfarne coaches som undervisere
  • 12 dages undervisning, heraf 9 dage med fysisk fremmøde (9 - 16:30) 
  • Mundtlig og skriftlig eksamen 
  • Diplom som Certified Coach from Expand and the Danish Association of Managers and Executives
  • En direkte adgang til ICF ACC-certificering uden ekstra mundtlig eksamen

Uddannelsen er Danmarks førende coachuddannelse for ledere - og er ICF Level 1 akkrediteret via vores samarbejdspartner Expand.

Dit udbytte:
Stærke kompetencer uanset om du ønsker at bruge coaching i dit lederskab eller at blive professionel coach
Handlekraft til at lede i større kompleksitet og konstante forandringer
Evnen til at skabe større motivation hos medarbejderne og teams
En konkret metode til at stille de rette spørgsmål
Øget selvindsigt og mulighed for at opnå bedre resultater som leder

 

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til dig der er leder eller nøglemedarbejder, uanset niveau. Uddannelsen er også relevant for  dig, der er HR-medarbejder, og som ønsker at benytte coaching som værktøj. 

Savner du en samlet oversigt over uddannelsen? Download vores folder om coachuddannelsen. Find den her.

Hør mere om, hvordan du kan bruge coaching i dit lederskab:

Thumbnail til Coachuddannelsen

Yderligere informationer om uddannelsen:

Uddannelsesprogram

Coachuddannelsens opbygning og indhold

Vi er pragmatiske i vores tilgang til coaching og kombinerer viden og forskning fra forskellige videnskaber for at give coachen de bedste forudsætninger.

Undervisningen foregår både som moduler, observeret coachingsessioner, mentorcoaching og supervision i mindre grupper. Mellem modulerne får du desuden adgang til online læring i form af videoer og andet materiale. Her får du blandt andet gennemgået teorien til modulerne. Alle elementer er obligatoriske og bidrager på hver deres måde til den samlede læring og integration af både det teoretiske stof og de praktiske færdigheder.

Undervisningen består af:

  • 4 moduler, i alt 9 dage, hvor hele holdet er samlet til fælles undervisning og træning
  • 2 Mentorcoaching sessioner i mindre grupper med direkte feedback og supervision fra underviserne på hver 3½ timers varighed. Disse foregår online.
  • 3 individuelle mentorcoaching sessioner. Disse foregår online.
  • En observeret coaching session i mindre grupper med feedback fra en af underviserne. Denne foregår online.
  • Online læring i form af videoer med gennemgang af teori
  • Aflevering af 3 skriftlige opgaver
  • Træning i træningsgrupper mellem undervisningsmoduler
  • Læsning af manual, udleveret bog samt relevante artikler. 

Moduler

Der er 4 undervisningsmoduler på uddannelsen. Modul 1 er på 3 dage, de øvrige 3 moduler er på hver 2 dage. Inden modul 2, 3, 4 og eksamen skal du have gennemgået alt online materiale, hvor teorien til uddannelsen bliver forklaret. På hvert modul samles kort op på teorien, som derefter omsættes i praksis gennem øvelser og træning i mindre grupper.

Modul 1 - fundamentet:

  • Hvad er coaching, og hvad er det ikke
  • En model for coachingsamtalen 
  • Coaching mindset
  • Træning med feedback

 

Modul 2 - effektiv kommunikation:

  • Systemiske nøglebegreber i coaching
  • Aktiv, opmærksom lytning
  • Kraftfulde spørgsmål
  • Coachens position i samtalen

 

Modul 3 - skabe bevidsthed:

  • Coachtilstanden - metapositionen
  • Reframing - at skabe dybere indsigt og forandring
  • Coaching i ledelsesmæssige kontekst
  • Psykologiske mekanismer

Modul 4 - coaching værktøjer:

  • Værdier og motivation
  • Intuition
  • Forandringens præmisser
  • Fra feedback til feedforward

Undervisningen har fokus på at lære gennem praktiske erfaringer, og teorien flettes naturligt ind, mens vi øver og træner. Vi skaber et trygt, lærende og inspirerende miljø med mulighed for både at udvikle sig som menneske og tilegne sig de forskellige coachingmetoder, som skaber en platform for effektfuld og autentisk coaching.

Vi giver dig feedback under øvelserne og støtter dig i at nå dine mål med uddannelsesforløbet. Gennem praktisk afprøvning af coaching tilegner du dig de coachende kompetencer på en måde, så du kan bruge dem i forskellige kontekster. Gennem uddannelsen lærer at du at beherske en coachingsamtale og at lytte og stille effektfulde spørgsmål i mange situationer.

Træning med feedback
Allerede på modul 1 laver du den første hele coaching session med feedback. De øvrige mentorcoaching sessioner ligger fordelt mellem modulerne. Mellem Modul 2 og 3 vil du deltage i en observeret online coaching-session i små grupper. Efter Modul 3 og 4 vil du deltage i online-sessioner med 3-4 personer og en mentor for at forfine dine coachingkompetencer. 

Individuel mentorcoaching
Mellem Modul 2 og eksamen vil hver deltager modtage 3 timers mentorcoaching med en mentor. Deltagerne skal medbringe en 30-minutters optagelse af en coaching-session til hver mentorsession. Yderligere information og datoer vil blive givet cirka en måned før programmet starter.

Online læring
Som forberedelse til hvert modul ser du nogle videoer, hvor teorien til modulet gennemgås med slides og eksempler. Videoerne kan ses, når det passer dig.

Træningsgrupper
Alle deltagere på holdet tilknyttes en trænings- og netværksgruppe. Disse grupper dannes på modul 1. De mødes min. 1 gang mellem hvert modul i ca. 3 timer for at træne, erfaringsudveksle, løse opgaver etc.

Skriftlig og praktisk eksamen
Eksamen forløber over 3-4 dage, og hver deltager skal samlet beregne at bruge 2x ½ dag. Første dag om formiddagen finder den skriftlige prøve sted kl. 9.00-12.00. Den skriftlige eksamen foregår online. Den praktiske eksamen afholdes de følgende dage. Hver person skal i 25 min. coache én af de andre fra holdet. Der gives herefter grundig feedback. Der er 2 undervisere til stede ved eksamen.

Det endelige program for eksamen udarbejdes i løbet af uddannelsen. Du bedes derfor reservere alle de programsatte dage.

Når du har gennemført uddannelsen samt bestået eksamen, bliver du certificeret coach fra Lederne. På dit diplom vil der stå "Certificate in Coaching from the Danish Association of Managers and Executives - The coach has completed the ICF accredited Expand Level 1 Coach Education Programme."

Ønsker du efterfølgende en ICF ACC certificering kræves yderligere 7 mentorcoaching timer, 100 timers dokumenteret coaching, en optagelse af en coaching session inkl. fuld transkribering samt beståelse af en skriftlig multiple choice test gennem ICF. Det er kun ICF, som kan udstede en ICF certificering.

Underviserne
Du møder et engageret og kompetent underviserteam af coaches, som har undervist sammen i mange år. De er certificerede af den internationale coachorganisation, ICF. Hovedunderviseren, Annette Kledal, er som en af få coaches i Danmark certificeret på højeste niveau (MCC).

På uddannelsen er der desuden tilknyttet undervisningsassistenter. Deres rolle er at give feedback og støtte under øvelserne og på den måde hjælpe den enkelte deltager til maksimal læring. Så vidt muligt vil en træningsgruppe også have tilknyttet en undervisningsassistent, som kan deltage i nogle af gruppens møder.  

Praktiske oplysninger

Uddannelsen omfatter 78 timers ICF-godkendt undervisning, kursusmaterialer, eksamen og forplejning. Vi har små hold (max 18 deltagere) for at sikre fokus på den enkelte og har ofte flere undervisere og undervisningsassistenter tilknyttet. 

Du skal være opmærksom på, at alle moduler, mentorcoaching og online læringsvideoer er obligatorisk undervisning, for at du kan gå til eksamen og blive certificeret. Er du forhindret i at deltage nogle af dagene, kan vi som oftest tilbyde erstatningsundervisning mod merbetaling.

Eksamensplan for den mundtlige eksamen fastlægges mellem 3. og 4. modul. Hver kursist skal bruge en halv dag på en af de fastsatte datoer. Alle datoer bedes reserveret, indtil endelig eksamensplan laves.

Inden eksamen skal du ved din coaching log dokumentere at have coachet i min. 10 timer fra uddannelsens start til slut og selv have modtaget min. 5 timers coaching. Disse coachingtimer ligger uden for undervisningstiden. Det kan være coaching af medkursister, fx i de træningsgrupper som hver kursist bliver en del af, ved at coache andre i sit netværk eller på arbejdspladsen. De 5 timers egen coaching kan opnås ved at blive coachet af medkursister uden for undervisningstiden, ved at tilkøbe individuel coaching fra Lederne Kompetencecenter, eller hvis kursisten i forvejen benytter en coach. 

Mulighed for individuel coaching
Vi anbefaler, at du tilkøber et individuel coachingforløb, så du selv oplever, hvordan coaching skaber rum for læring og udvikling. Du kan få individuel coaching for en særpris på 1.890 kr. ekskl. moms per session ved køb af minimum 3 sessioner.

Certificering og diplom

Når du har gennemført uddannelsen samt bestået eksamen, bliver du certificeret coach fra Lederne.

På dit diplom vil der stå "Certified Coach from Expand and Certificate in Coaching - The coach has completed the ICF accredited Expand Level 1 Coach Education Programme. 

Mulighed for ICF Certificering som Associate Certified Coach (ACC):
Du kan ansøge om ICF Associate Certified Coach (ACC) certificering uden at skulle aflægge nogen yderligere mundtlig eksamen, når du opfylder følgende krav:

  • Coaching i mindst 100 timer som dokumenteret i din coaching-log
  • Har bestået ICF's Credential Exam (skriftlig) 
Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

FAQ

Jeg har allerede taget andre coachingkurser, hvorfor skal jeg tage coachuddannelsen?

Hvis du ønsker en fyldestgørende uddannelse, hvor du får mulighed for at integrere kompetencerne, så du virkelig kan bruge dem i din hverdag, skal du tage denne uddannelse. Hvis du ønsker en coachuddannelse med mulighed for international certificering, giver denne uddannelse dig den mulighed, fordi den er godkendt af ICF.

Hvordan adskiller Ledernes coachuddannelse sig fra andre coachuddannelser?

Vi har lagt en ekstra dimension omkring ledelse ind i uddannelsen. Det betyder, at du både kan bruge uddannelsen som et effektivt lederudviklingsforløb, og som det uddannelsesmæssige fundament for at fungere som coach. Desuden er uddannelsen godkendt af den internationale coachorganisation, ICF, så du er sikker på at have en uvildig blåstempling af dine coachkompetencer. Endelig er vores undervisere nogle af landets mest erfarne og veluddannede coaches, og du bliver undervist på små hold med max 18 deltagere, så der er fokus på den enkelte og på træning i praksis.

Hvad kan jeg kalde mig efter bestået eksamen?

Du kan kalde dig certificeret coach fra Lederne - med eksamen fra en ICF Level 1 akkrediteret uddannelse. På dit diplom vil der stå "Certificate in Coaching from the Danish Association of Managers and Executives - the coach has completed the ICF accredited Expand Level 1 Coach Education Programme." 

Hvor meget tid skal jeg regne med at bruge ud over selve undervisningen?
Det afhænger af dit ambitionsniveau, men mellem 40 og 60 timer. Tiden bruges på at mødes i træningsgrupper og øve coaching, løse mindre skriftlige opgaver og læse.


Hvad betyder ICF?

ICF står for International Coach Federation, som er verdens største, internationale coachorganisation. Vores uddannelse er godkendt af ICF, så hvis du senere ønsker at blive certificeret af ICF, er det en mulighed. Det kræver yderligere 7 mentorcoaching timer, og at du har 100 erfaringstimer med coaching. Du skal til en mundtlig  (optagelse af en coaching seance) og skriftlig multiple choice test hos ICF i forbindelse med ansøgning om certificering.


Hvordan bliver jeg ICF certificeret coach?

Du ansøge om ICF Associate Coach (ACC)- certificering den at skulle aflægge nogen yderligere mundtlig eksamen, når du opfylder følgende krav:

  • Har min. 60 timers coachuddannelse (er opfyldt med denne uddannelse)
  •  Har coachet i min. 100 timer dokumenteret med din coach log
  • Har i alt 10 mentorcoaching timer. I uddannelsen er inkluderet tre timer, så du skal have yderligere syv timer.


Hvad koster det at blive ICF-certificeret?
En ACC certificering gennem “Level 1 vejen” koster 375 USD for ICF medlemmer og 500 USD for ikke-medlemmer. Medlemskab af ICF Global og ICF Danmark koster 412 USD om året.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at deltage på en af undervisningsdagene?
Deltagelse i al obligatorisk undervisning er et krav for at kunne gå til eksamen. Bliver du forhindret i at deltage i dele af undervisningen vil vi altid forsøge – mod merbetaling - at tilbyde dig erstatningsundervisning med en af underviserne, så du opfylder kravene og fortsat kan gå til eksamen. Hvis du ser dig nødsaget til helt at afbryde uddannelsesforløbet, kan vi desværre ikke refundere dit uddannelsesgebyr eller uden beregning tilbyde dig plads på et kommende hold.

Vil du vide mere om Coachuddannelsen for ledere?
Du har mulighed for at se en optagelse fra et af vores tidligere inspirationsmøder med underviser Annette Kledal, hvor du bl.a. kan få svar på: 

  • Hvad handler coaching om?
  • Hvorfor giver coaching relevante værktøjer for en leder?
  • Hvorfor vælge denne uddannelse?
  • Hvordan foregår det og hvordan er uddannelsen opbygget?


Se videoen her

Undervisere:

Annette K

Annette Kledal

Annette Kledal, direktør i Expand, er ICF Master Certified Coach, MCC, og har Master Practitioner Diploma in Systemic Team Coaching fra AoEC samt Diploma in Coaching Mastery fra ITS. Derudover er hun NLP Trainer og er uddannet systemisk konsulent fra DISPUK.

Annette grundlagde Expand i 1998 og har coachet ledere og teams samt undervist i coaching mere end 20 år. Før hun skiftede karriere i 1998 var hun privatpraktiserende tandlæge. Hun blev ICF certificeret coach første gang i 2006.

Christophe K

Christophe Kittel

Christophe Kittel er ICF Professional Certified Coach (PCC), har en Master i International Business og Corporate Finance fra EM Lyon. Han har desuden et certifikat i International Ledelse og Strategi fra Insead og en International Systemisk Team Coaching fra AoEC.

Han har 25 års international erhvervserfaring især om Senior Vice President og CEO i de nordiske lande og Europa for anerkendte virksomheder som L’Oréal. Hans expertise ligger inden for executive coaching og coachuddannelse med over et årti som professionel coach. Han er særligt dygtig til at guide enkeltpersoner og teams gennem transformation og tværkulturelle udfordringer.

 
Michael S

Michael Skjøt

Michael Skjøt er ICF Master Certified Coach, MCC og International Systemic Team Coaching Certified fra Academy of Executive Coaching. Han har 20 års ledererfaring med ledelse af driftsfunktioner med mange medarbejdere fra A.P. Møller-MAERSK (VP) og SAS (Director).

Han har en diplomlederuddannelse og lederkurser fra IMD og London Business School. Michael grundlagde i 2007 sin egen virksomhed, der arbejder med leder/specialist coaching samt Executive Coaching og fra 2008 også med coachtræning af ledere. Michael har været ICF certificeret coach siden 2007.

Samarbejdspartner

Vores samarbejdspartner, Expand, ejes af Annette Kledal og Christophe Kittel.

Expand er blandt de få organisationer i Danmark, der er akkrediteret af International Coaching Federation (ICF) på både Level 1 og Level 2.

Vores samarbejde med Expand sikrer den højeste kvalitet og standarder for vores uddannelsesprogram i coaching, hvilket gør det muligt for deltagerne at gennemføre et ICF Level 1 godkendt program og direkte opnå ICF ACC-certificering.

Expand Level 1
Expand Level 2

Expand Coach Education Programme For Leaders - ICF level 1 Accredited

Unlock your potential, both personally and professionally, with our ICF-accredited Coach Education Programme for Leaders. Coaching is a proven tool for growth, supported by research and psychology. Our program offers hands-on training led by top ICF-certified coaches in Denmark, ensuring practical learning and real results.

Tilmelding

12 dage
Pris 49.700 kr. (ex. moms)
Medlemspris 47.700 kr. (ex. moms)

Det siger vores kursister:

Charlotte

Charlotte Nørgaard Christoffersen, Head of Business Support i Novo Nordisk A/S

”Dette er en fantastisk uddannelse især for dem, der er parate til at udvikle sig aktivt. Jeg vil i den grad anbefale kurset til andre ledere, der ønsker en mere coachende ledelsesstil og ønsker praktisk erfaring med coaching."

Tommy Bruun - coach

Tommy Bruun, Budchef hos Gastronomiet

"Både professionelt og personligt har jeg fået meget ud af at tage Coachuddannelsen. Den har givet mig en lang række håndgribelige og brugbare redskaber som kan bruges i rigtig mange situationer og problemstillinger, både i det daglige arbejde men også i det private. Det, der har gjort den største forskel for mig, er effekten af det at lytte rigtigt og opmærksomt, samt at kunne stille nogle kraftfulde og effektive spørgsmål."

"Jeg er blevet en bedre leder, har fået nye metoder til at gå til mine opgaver, og jeg har fået rigtig meget ud af den på det personlige plan. Underviserne er utrolig dygtige, og jeg følte mig hele tiden i trygge hænder. For mig er det også et kvalitetsstempel, at det er Lederne, der står bag uddannelsen." 
Jakob Lau Holst, CEO for Vindmølleindustrien


"Vi lærer nogle super, super gode værktøjer, der hjælper mig til at kunne rammesætte både den svære samtale og den motiverende samtale. Jeg kan kun sige én ting: Hvis du er leder, eller du har med mennesker at gøre - go for it!"
Anna Helene Hjort, uddannelseskonsulent i Gribskov Kommune

"Jeg har tidligere læst en MBA, hvor vi kort berørte coaching som en ledelsesteknik eller værktøj om man vil, så det jeg særligt fik ud af kurset var en dybdegående træning og indsigt i coaching, og det er jeg bestemt noget jeg anvende i min dagligdag i kombination med andre ledelsesteknikker. Derudover, så synes jeg, at der var rig mulighed for refleksion på egne problemstillinger gennem hele forløbet, og det giver en enorm selvindsigt og åbner nye perspektiver og muligheder i hverdagen. Og så er der jo altid det teoretiske frirum, væk fra hverdagen, som jeg virkelig sætter pris på og som så sjældent husker, at give sig selv. Det bedste var uden tvivl det faglige output. Jeg er blevet rigtig dygtig til, at anvende teknikkerne, også fordi undervisningen hele tiden foregår med et praktisk hverdagsfokus på dig og dine problemstillinger. Synes undervisningen er rigtig professionel, og man føler sig både udfordret og godt vejledt. Jeg bruger det i alle aspekter, både privat og professionelt. Jeg bruger coaching til, at gøre min egen organisation bedre, og til at give mig selv refleksionstid. Jeg bruger det i medarbejderudviklingssammenhænge og til konflikthåndtering. Og det gode er, jo mere man øver, jo bedre bliver man."
Regional Director Europe, Energy & Projects, Blue Water Shipping


"Det fede ved coachuddannelsen er, at der er så mange praktiske øvelser, så man virkelig får teknikkerne ind under huden. Det var lige på og hårdt fra starten, og det har været meget givende. Det lærer jeg rigtig meget af!"
Lizette Peinow, ERP-udvikler, DTU

 

"Årsagen til jeg valgte onlineuddannelsen var ganske enkelt, at det passede super godt ind i min hverdag, hvor man kunne være på i 4 timer og dernæst passe sit job. Jeg valgte at gå all in, hvilket betød, at jeg blokerede min kalender og slukkede min telefon, når der var undervisning, hvilket har gavnet mig meget. Dernæst valgte jeg at sidde hjemme hos mig selv, og det tror jeg har været en stor fordel. Det har betydet, at jeg har haft helt ro, ingen medarbejdere har kunne banke på døren eller ringe til mig, der har været fuld fokus på uddannelsen. Undervisningen har været ekstrem godt planlagt, ingen spildtid og fuld fokus på meget praktik, hvilket har givet utroligt meget læring. At man kunne fordybe sig i teorien, når det passede ind i hverdagen med onlinevideoer, har bare gjort det hele meget nemmere. Alt i alt kan jeg kun give jer mine bedste anbefalinger."
Claus Gramm Pedersen, Administrationschef, DBU Fyn

 

"At deltage i denne coachinguddannelse har været en berigende rejse, hvor jeg har arbejdet med de dybere lag af mig selv for at opnå en fordybende selvindsigt. Kurset har været refleksionsrigt, og det har givet mig værdifulde redskaber til at arbejde med forskellige tilstande i mennesket og stole på min intuition som coach.

En af de mest givende aspekter ved denne uddannelse har været det tætte samspil med andre deltagere, der brænder lige så meget for coaching som jeg gør. Gennem gruppedialog og øvelser har vi skabt et inkluderende og støttende miljø, hvor vi har kunnet udforske vores egne og hinandens coachende evner.

Undervisningen har været alsidig og varieret, hvilket har gjort hele forløbet utroligt engagerende. Fra teoretiske lektioner til praktiske øvelser har jeg fået en bred vifte af redskaber og teknikker, som jeg kan anvende i min egen coachingpraksis.

Det mest imponerende er dog, hvordan jeg nu er i stand til at undersøge og støtte udvikling under komplekse forandringer. Denne uddannelse har udstyret mig med værktøjer til at navigere gennem udfordrende situationer med en større følelse af selvsikkerhed og kompetence.

Alt i alt kan jeg varmt anbefale denne coachinguddannelse til enhver, der ønsker at dykke dybere ned i sig selv, og forbedre deres coachingfærdigheder”

Tanja Kær Neidel, Training Project Manager, Learning and Development, Novo Nordisk

Fold ud

Rejsen mod at blive coach

Læs mere om, hvordan coachuddannelsen har ændret Tanja Kjær Niedels syn på personlig udvikling, og hvorfor hun besluttede sig for at tage en coachuddannelse.