HR udvikler sig markant i disse år, og måske har du bemærket at HR-afdelingerne i mange af landets førende virksomheder skifter navn til People & Culture. På kurset HR i praksis fører vi dig ind i det nye HR, så du får en værktøjskasse klar til brug. I det nye HR drejer det sig om meget mere end løn, barsel og administration af ansættelseskontrakter. Det nye HR drejer sig om virksomhedens mennesker og kultur, og HR bistår ledelsen i at opnå de strategiske mål på en måde, hvor mennesker og kultur bliver en ressource.
Du lærer, hvordan du bliver en relevant sparringspartner for virksomhedens ledere, så de kan performe bedre i kraft din know-how og deres sparring med dig. Måske har du bemærket at mange HR-konsulenter har skiftet stillingsbetegnelse, og nu hedder HR-partner. Det er fordi HR ikke længere skal være en reaktiv afdeling, som lederne henvender sig til, når der er problemer. HR-partneren skal være synlig og deltage i ledergruppe- og afdelingsmøder, fordi så er HR-partneren med, og har en naturlig føling med, hvad der sker. Så kan HR-partneren agere proaktivt i stedet for reaktivt.
Det er bl.a. dette, som du får konkrete værktøjer til på kurset HR i praksis, så du kan handle selvsikkert og værdiskabende for såvel ledelsen som for mennesker og kultur.
Hvordan bliver du den bedste HR-partner for din virksomhed | |
Employer branding | |
Sådan spiller HR en konstruktiv rolle ved forandringer, organisationsændringer og konflikter | |
De klassiske områder: Rekruttering, udvikling, fastholdelse og afvikling | |
Værktøjer til ledersparring | |
Stress og trivsel | |
Hvordan spiller HR og ledelse/linjeledelse hinanden gode? |
For at blive optaget skal du have to års erhvervserfaring eller mere. Du skal også have gennemført en af nedenstående uddannelser:
Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
Grunduddannelse for voksne (GVU)
Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående
Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.
Uddannelsen er normeret til fuld tid, men der er ikke undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne.
Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.
Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:
Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig.
Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling!