Oplægsholdere
Fremtidsforsker
Anne er en af Skandinaviens – ja faktisk verdens – førende fremtidsforskere. Hun har været medlem af Etisk Råd, er tidligere stiftende partner i Future Navigator og startede sin karriere på Instituttet for fremtidsforskning. I dag er hun med til at drive Universal Futurist.
Erhvervssociolog og mental sundhedsekspert
Rikke er ekspert i trivsel og mentaltræning og har bl.a. skrevet bestselleren ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben’. Hendes kernekompetence er at give sit publikum jordnære metoder, så de nemt kan kickstarte en varig forandringsproces hos sig selv.
Program | 13.00-16.30
Lederne
Generationsledelse
Med afsæt i resultaterne af en spritny undersøgelse af Fremtidens arbejdsliv fra Lederne, dykker vi ned i de tendenser, der vil tegne morgendagens arbejdsmarked og ledelsesopgave. Vi ser på de behov, det stiller til ledelse i fremtiden og kommer med bud på og inspiration til, hvordan du kan ruste dig bedst muligt til opgaven.
Anne Skare
Fremtidens arbejdsliv – hvad skal du forvente?
Verden er ikke “af lave”, den er ved at blive lavet. Mange ledere føler sig sat af og at deres ledelsesparadigme ikke rigtig slår til. De skal kunne alt det gamle, mens alt det nye vælter frem. Løsningen er heldigvis lige foran os: at lære at forudse fremtiden, tænde for forestillingsevnen og skaberkraften og dyrke muligheden for at skabe visionært lederskab, følgeskab og fællesskab. Fremtiden ikke er noget farligt, men er et eventyr, du selv skaber sammen med andre.
Rikke Østergaard
Stop følelsesforurening – og få en fest på arbejdet
Hverdagen på jobbet kan være fyldt med unødvendig brok og konflikter, som dræner os. Selv om vi alle har brug for et godt arbejdsmiljø, smitter vi let hinanden med negative følelser og stress. Med afsæt i Rikkes helt nye bog, vil hun vise os, hvordan vi kan minimere følelsesforurening, opleve mere motivation og glæde på arbejdspladsen og få større overskud. Du får enkle greb til at få det bedre med dig selv og andre på jobbet.