Tilbage til oversigten

Bæredygtig forretningsforståelse - Online

For at gøre bæredygtighed til andet end fine ord er det afgørende, at bæredygtighed tænkes ind i hele virksomhedens forretningsforståelse.


Tilmeld dig nu

Dit udbytte

  • Bruge de vigtigste metoder og redskaber inden for bæredygtig forretningsudvikling og forretningsforståelse
  • Kortlægge og implementere mål og handlinger inden for virksomhedens forretningsområde i relation til bæredygtighed og de 17 verdensmål
  • Deltage i tværfagligt samarbejde for at lave en forretningsmæssig strategi for bæredygtighed, og gennemføre de opgaver, der følger af denne strategi

 

Kursets indhold

På dette fag lærer du, hvordan virksomheder kan arbejde med bæredygtig omstilling, cirkulære modeller, den tredobbelte bundlinje og FN´s 17 verdensmål på en måde, så det hænger sammen med deres forretningsmodel. Du præsenteres for nye bæredygtige forretningsmodeller, som kan bruges i værditilbud til kunderne.
 
Du lærer at udpege, hvor og hvordan virksomheder både kan arbejde med bæredygtige visioner og udvælge helt konkrete tiltag inden for bæredygtighed, som hænger sammen med deres produkter/ serviceydelser og som understøtter forretningsudvikling og forretningsforståelse.

Dette modul kan med fordel kombineres med faget ledelse af bæredygtig udvikling.

 

Bæredygtig forretningsforståelse online

Varighed: 3 uger fra kl. 9 - 16

Pris: 13.500 kr. ekskl. moms

Lokation: Online

Samarbejdspartner

Udbydes af Erhvervsakademi Aarhus.

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Erhvervsakademi_1200x800

Akademifagets forløb

Hvordan ser akademifagets forløb ud?

Modulet består af 4 kursusdage samt en afsluttende eksamen.
 
På forløbet vil du få mulighed for at arbejde med problemstillinger omkring bæredygtighed med udgangspunkt i en konkret virksomhed. Du vil gennem forskellige opgaver få skærpet din opmærksomhed på, hvordan bæredygtighed implementeres i dagligdagen.
 
På modulet arbejder vi med: 

  • De vigtigste elementer i bæredygtighed, ESG og den tredobbelte bundlinje – og hvilken relation de har til samfundets og virksomheders udvikling 
  • De 17 verdensmål og moonshots
  • Klimaregnskaber, herunder scope 1, 2 og 3
  • Bæredygtige forretningsmodeller og værdikæder 
  • Cirkulær økonomi og produkters livscyklus
  • God kommunikation uden greenwashing

Hvordan foregår eksamenen?
Eksamen
Du afslutter forløbet med en eksamen, som er en mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase. Når du består eksamen, får du 5 ECTS point fra akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling.

 

Tilmelding

3 uger ca. kl. 9 - 16
13.500 kr. ekskl. moms

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget skal du have to års erhvervserfaring eller mere. Du skal også have gennemført en af nedenstående uddannelser:
  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke adgangskravene?

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Du kan forvente at bruge ca. 18. timer ugentligt, selvom der ikke er undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver, samt eksamensforberedelse mellem undervisningsdagene.

Online undervisning
Sørg for at have installeret Teams på dine computer for at deltage i undervisningen.

Hvordan betaler jeg?

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Hvad opnår jeg ellers fra kurset?

Mit Lederskab

Når du tilmelder dig et kursus, får du adgang til Mit Lederskab i 6 måneder helt gratis. I Mit Lederskab får du online lederinspirationsmøder, individuel uddannelsessparring og adgang til artikler, video og podcasts om ledelse.

 

Læs mere om Mit Lederskab

 

Hvordan ønsker du at sammensætte dit uddannelsesforløb?


Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der er bedst for dig, og hvordan du skal sammensætte den? Vi hjælper altid gerne med at skræddersy en uddannelsesplan, der passer til dine ønsker og behov.

Ring til 7874 7810 eller bestil et opkald

Bestil et uforpligtende opkald

Ja tak, ring mig op

Se alle online akademifag (15)