Hør om andre virksomheders erfaringer med at gentænke deres forretningsmodel til den digitale verden vi lever i, og hvordan du kan gribe de muligheder og overkomme de udfordringer, som et skift til en digital forretningsmodel indebærer.
De digitale forretningsmodeller lægger b.la. op til, at vi finder sammen i klynger af virksomheder for at adskille os strategisk på markederne, men hvilke samarbejdsformer kan passe til os? Hvordan griber vi det an?
Inspirationsmødet tager afsæt i forskningsartikler om digital strategi, digitale platforme, innovation i værdikæder, rejsen fra industrivirksomhed til servicevirksomhed samt Business Model Innovation.
Undervejs vil du blive præsenteret for cases og eksempler, og du vil blive klogere på, hvad digitale forretningsmodeller kan betyde for din branche nu og fremover. Vores oplægsholder er Henrik S. Hansen, Cand. Merc. i styring og ledelse & underviser på SDU i Forretningsmodeller og digitalisering, Institut for Entreprenørskab & Relationsledelse.