Tilbage til oversigten

Kommunikation i praksis

Vil du styrke din kommunikation og trænge bedre igennem med dit budskab? Få redskaber og metoder til at segmentere din målgruppe, planlægge din kommunikation, vælge medie og vinkle dit budskab.

Tilmeld dig nu

Kurset er til dig, der:

  • Vil være mere præcis og nærværende i din kommunikation
  • Vil styrke din personlige gennemslagskraft med kommunikationspsykologi og personlig power
  • Vil lære at kommunikere effektivt på skrift, i tale og på digitale kanaler

Om kurset

At nå igennem med et budskab kræver målrettet kommunikation og personlig gennemslagskraft. På dette akademifag bliver du undervist i kommunikationspsykologi og præsentationsteknik, som lærer dig at trænge effektivt igennem til din målgruppe. 

Kurset giver 10 ECTS-point, og er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen i ledelse. 

Tilmelding

6-8 uger fra kl. 9 - 16
16.200 kr. ekskl. moms

Kursets forløb

Effektiv ledelseskommunikation starter inde i dig selv. Hvis du virkelig vil brænde igennem, og hvis du vil øge dit følgerskab, er det essentielt, at du hviler i dig selv og dine budskaber.

Du bliver undervist i kommunikationspsykologi og præsentationsteknik, så du lærer at trænge effektivt igennem til din målgruppe. Vi kommer hele vejen rundt om din kommunikation som leder - det være sig den nonverbale, verbale, personlige, skriftlige og virksomhedsbaserede.

Undervisningen veksler mellem korte oplæg fra underviseren og praktiske kommunikationsøvelser.

Vi vil også arbejde med små cases, rollespil og refleksioner over, hvordan AI påvirker relationer, dømmekraft og kommunikation i ledelse.

Med forbehold for ændringer kan du forvente, at undervisningen ser således ud: 

Modul 1: Ledelse er kommunikation
  • Hvordan kommunikerer du tydeligt og troværdigt som leder?
  • Klassiske kommunikationsmodeller herunder om modtager og målgrupper
Modul 2: Samtaler der styrker samarbejder
  • Du lærer konkrete værktøjer, der styrker relationer og skaber tillid
  • Hvordan du som leder håndterer konflikter i teamet og med kollegaer
Modul 3: Fasthold relationer og brug AI som medspiller
  • Fortsat fokus på at styrke samtaler
  • Lederkommunikation med AI som din medspiller
Modul 4: Stå stærkt som leder og skab følgeskab
  • Blive en tydelig leder og skab følgeskab gennem klassiske redskaber fra præsentationsteknik
  • Præsenter tydeligt og med din målgruppe for øje
Modul 5: Planlægnings- og analyseredskaber
  • Planlæg, analyser og inddrag AI
Modul 6: Skriftlig kommunikation
  • Skriftlig kommunikation til både digital og direkte kommunikation
  • Tydelig og personlig kommunikation med og uden AI
  • Bæredygtig kommunikation
Eksamen

Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i et individuelt kort projekt. Efter bestået eksamen får du 10 ECTS-point fra akademiuddannelsen i “Kommunikation og formidling”.

Mød dine undervisere

Hanne-Tornager_1200x800

Hanne Tornager

Hanne Tornager har 20 års erfaring som selvstændig kommunikationsrådgiver og arbejder internationalt og i Danmark for kunder i både den private og offentlige sektor.

Malene-Christens-(002)

Malene Christens

Malene er uddannet cand.pæd. i psykologi fra Aarhus Universitet og har de sidste mange år arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling, kommunikation, forandringsledelse og strategi.

Samarbejdspartner

Udbydes af IBA Erhvervsakademi. 

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter. 

Erhvervsakademi

Adgangskrav

For at deltage i kurset skal du have mindst to års erhvervserfaring. Med den ballast kan du meget bedre relatere det, du lærer, til din egen hverdag. Derudover skal du have en af følgende: 

  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD) 
  • Grunduddannelse for voksne (GVU) 
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX) 
  • Anden relevant uddannelse på minimum samme niveau som ovenstående 

Kontakt os, hvis du ikke opfylder adgangskravene. Det er ikke umuligt, at du kan blive optaget alligevel. Det afgør vi i en individuel vurdering.  

Ring til os på 3283 3625 eller skriv til os på uddan@lederne.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan betaler jeg?

Typisk modtager du en faktura 5 uger før opstart. Hvis du ønsker en faktura med det samme, må du gerne give besked i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Hvis du gerne vil betale med kreditkort, kan du skrive en kommentar ved tilmelding.

Jeg har tilmeldt mig, men har ikke mulighed for at deltage. Hvad gør jeg?  

Hvis du bliver forhindret i at deltage, eller hvis du gerne vil skifte til et andet hold, kan du gøre det vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det gør du ved at sende en mail til kurser@lederne.dk.

Hvad opnår jeg ellers fra kurset?  

Når du tilmelder dig et kursus, får du adgang til Mit Lederskab i 6 måneder helt gratis. I Mit Lederskab får du online lederinspirationsmøder, individuel uddannelsessparring og adgang til artikler, video og podcasts om ledelse.  

Læs mere om Mit Lederskab

Søg støtte til faget

Du kan søge om tilskud på op til 10.000 kr. i tilskud til din akademiuddannelse via Omstillingsfonden. Din arbejdsgiver kan få din løn delvist dækket gennem Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). 

Tilskud via Omstillingsfonden 

Løndækning gennem Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) 

Hvordan ønsker du at sammensætte dit uddannelsesforløb?


Er du i tvivl om, hvilken uddannelse, der er bedst for dig, og hvordan du skal sammensætte den? Vi hjælper altid gerne med at skræddersy en uddannelsesplan, der passer til dine ønsker og behov.

Ring til 7874 7810 eller bestil et opkald

Bestil et uforpligtende opkald

Ja tak, ring mig op

Relaterede kurser (21)