Tilbage til oversigten

Motivation og performance

Få viden om hvordan du bedst motiverer dine medarbejdere, understøtter talentudvikling og skaber høj trivsel og performance.

På denne endagsworkshop med Helle Hedegaard Hein lærer du, hvordan du afdækker dine medarbejderes motivationsprofil, og hvordan du skaber de optimale rammer for alle medarbejdere, så du bevarer talentmassen, opnår bedre resultater på bundlinjen og skaber en højere innovationsgrad.

Gennem øvelser bliver du også klogere på, hvad du selv er drevet af som leder, og hvad der motiverer dig allermest. Vi belyser, hvordan man skaber plads til lederens egen motivation, for motiverede og engagerede ledere slår nu engang demotiverede og uengagerede ledere med flere længder. Vi kommer også ind på, hvordan lederens motivationsprofil på godt og ondt smitter af på lederskabet.

Helle Hedegaard Hein er mest kendt for sin bog ”Primadonnaledelse”. Hun er nu aktuel med bogen ”Når talent forpligter”, hvor hun med udgangspunkt i elitesportens verden illustrerer den ofte komplekse sammenhæng mellem talent, motivation og præstation.

Få Helle Hedegaard Heins bedste bud på:

Hvordan du afdækker dine medarbejderes motivationsprofil
Hvordan du skaber plads til din egen motivation og bruger den i dit lederskab
Hvad der skal til for at motivere forskellige medarbejdertyper
Hvordan du fastholder høj trivsel og performance både hos dine medarbejdere og dig selv

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Kursets indhold

Præstationskulturen og dens redskaber som målstyring, bonusprogrammer, KPI’er m.m. fylder mere og mere på vores arbejdspladser. Men har du som leder ikke blik for, hvordan medarbejdere motiveres forskelligt, kan det underminere især de kreative og innovative medarbejderes drivkræfter og skabe alvorlig demotivation. Konsekvensen er både stigende sygefravær, medarbejderudskiftning og talenttab samt faldende produktivitet, kreativitet og innovation.

Med udgangspunkt i Helle Hedegaard Heins forskning og teori om motivationsmæssige arketyper får du konkrete redskaber til, hvordan du sætter din egen motivation i spil, og hvordan du spotter, hvad der motiverer dine medarbejdere. Workshoppen fokuserer på at give deltagerne indsigt i, hvordan de skaber både høj performance, innovation og trivsel og bevarer talentmassen.

Praktiske oplysninger

Inkluderet i prisen er undervisning, kursusmaterialer, forplejning samt bogen ”Når talent forpligter”.

Underviser

Helle Hein

Helle Hein

Helle Hedegaard Hein har en Ph.D. fra CBS og er selvstændig forsker, foredragsholder, forfatter og konsulent. Hun fokuserer i sit arbejde på forskellige aspekter af motivation og ledelse, herunder talentudvikling, vidensarbejde og kreativitet.

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Bevis på dine nye kompetencer

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Tilmelding

1 dag fra kl. 09:00 - 16:00
Pris 6.400 kr. (ex. moms)
Medlemspris 5.700 kr. (ex. moms)

Se andre relevante kurser:

Drømmer du om at udvikle dig som leder?

Ledernes lederuddannelse

Et lederudviklingsforløb for dig som ønsker at styrke dine personlige kompetencer med nye og forskningsbaserede redskaber til at understøtte stærk performance, samarbejde og trivsel.
Forside

Mit Lederskab

Mit Lederskab er personlig lederudvikling, der er tilrettelagt til lige netop dig. Du får adgang til en række tjenester og ydelser, når du tilmelder dig kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter.