Tilbage til oversigten

Organisation og arbejdspsykologi

Få indsigt i, hvordan organisationsstruktur og kultur former din virksomhed - og lær at skabe rammer, hvor medarbejdere trives og skaber resultater

Tilmeld dig nu

Kurset er til dig, der:

  • Er på vej ind i en lederstilling, og som gerne vil forstå din virksomheds organisation
  • Er leder og ønsker en dybere forståelse af, hvordan du leder og motiverer inden for din virksomheds rammer, organisation og kultur
  • Ønsker at give dine medarbejdere gode rammer, hvor de kan trives og præstere

Når struktur og ledelse går hånd i hånd

God ledelse kommer ikke bare indefra. Som leder skal du navigere i din virksomheds organisation, struktur og kultur. Det er en kompleks opgave.

Og hvordan løser du den bedst muligt?

På dette kursus får du et grundigt indblik i, hvordan virksomheder er bygget op, og hvordan det påvirker dine muligheder for at lede og motivere dine medarbejdere.

Tilmelding

6-8 uger kl. 9 - 16
16.200 kr. ekskl. moms

Dit udbytte

På kurset vil du:

  • Anvende konkrete værktøjer til at analysere en virksomheds organisation
  • Få indblik i, hvordan kultur, strukturer og processer fremmer eller hæmmer virksomhedens udvikling og dit handlerum som leder
  • Blive bedre til at gennemføre forandringer i din virksomhed
  • Blive klogere på mennesker og det, der motiverer dem
  • Lære at reducere stress, konflikter og mistrivsel

Kursets indhold

På kurset tager du udgangspunkt i dig selv og den organisation, som du er en del af. Teori kobles med din egen praksis som leder i sparring med andre ledere på dit hold, så I kan udveksle erfaringer og lære af hinanden undervejs. 

Undervisningen veksler mellem korte oplæg, cases og øvelser, så teori og metode fra første dag kobles til praksis og egne erfaringer fra din hverdag.

Kurset består af to hoveddele: Organisation og arbejdspsykologi. 

Organisation

I denne del af forløbet bliver du introduceret til værktøjer, som du kan bruge i din analyse og udvikling af organisationen:

Hvordan er forskellige typer virksomheder organiseret? Hvordan kan kultur, strukturer og processer styrke eller svække virksomhedernes udvikling? 

Du omsætter teori til praksis ved at analysere organisationer og pege på ændringer i arbejdsprocesser og strukturer, der styrker virksomhedens arbejdsmiljø og strategiske udvikling. 

Du får også indsigt i dit eget handlerum som leder i den virksomhed, som du er en del af.

Arbejdspsykologi

I denne del af forløbet arbejder vi med ny, evidensbaseret viden om stress og trivsel:

Hvordan opstår stress og mistrivsel både blandt medarbejdere og ledere? Hvad kan du som leder gøre for at håndtere stress, konflikter og sygefravær? Og hvordan forbedrer du dit eget arbejdsmiljø som leder?

Også her arbejder vi praksisnært og deler erfaringer med hinanden. Du skal være indstillet på at reflektere over den måde at være leder på og bruge teori og metoder fra kurset i din egen hverdag.

Eksamen

Du afslutter forløbet med en mundtlig eksamen i et individuelt projekt, hvor du kobler teori og metode sammen med en problemstilling fra din egen hverdag. Du opnår 10 ECTS-point.

Mød din underviser

Malene-Christens-(002)

Malene Christens

Malene er uddannet cand. pæd. i psykologi fra Aarhus Universitet og har de sidste mange år arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling, kommunikation, forandringsledelse og strategi.

Søg støtte til kurset

Du kan søge om tilskud på op til 10.000 kr. i tilskud til din akademiuddannelse via Omstillingsfonden. Din arbejdsgiver kan få din løn delvist dækket gennem Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). 

Tilskud via Omstillingsfonden 

Løndækning gennem Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) 

Adgangskrav

For at deltage i kurset skal du have mindst to års erhvervserfaring. Med den ballast kan du meget bedre relatere det, du lærer, til din egen hverdag. Derudover skal du have en af følgende: 

  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD) 
  • Grunduddannelse for voksne (GVU) 
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX) 
  • Anden relevant uddannelse på minimum samme niveau som ovenstående 

Kontakt os, hvis du ikke opfylder adgangskravene. Det er ikke umuligt, at du kan blive optaget alligevel. Det afgør vi i en individuel vurdering.  

Samarbejdspartner

Udbydes af IBA Erhvervsakademi. 

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Erhvervsakademi

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan betaler jeg?

Typisk modtager du en faktura 5 uger før opstart. Hvis du ønsker en faktura med det samme, må du gerne give besked i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Hvis du gerne vil betale med kreditkort, kan du skrive en kommentar ved tilmelding.

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer og forplejning. Kurset afholdes uden overnatning.

Hvad opnår jeg ellers fra kurset?

Når du tilmelder dig et kursus, får du adgang til Mit Lederskab i 6 måneder helt gratis. I Mit Lederskab får du online lederinspirationsmøder, individuel uddannelsessparring og adgang til artikler, video og podcasts om ledelse.

Jeg har fået mere forståelse for mig selv, hviler mere i mig selv og min lederrolle, og det har helt klart gjort mig til en mere troværdig leder.

Jimmy Flor, Store Manager, Sport24

Relaterede kurser (19)