Tilbage til oversigten

Projektledelse - For ledige

Lær at planlægge, styre og organisere projekter, så du kan indfri de succeskriterier, du har for projektet. 

Tilmeld dig nu

Dit udbytte:

  • Få redskaber til at estimere tid, ressourcer og vurdere risiko
  • Lær at planlægge projektet og opstille realistiske mål
  • Bliv bedre til at rapportere, følge op og sikre høj kvalitet
  • Få 10 ECTS-point fra Akademiuddannelsen i ledelse

På Projektledelse lærer du at planlægge, styre og kvalitetssikre projekter fra idé til levering, samt skabe en effektiv projektorganisation, hvor både interessenter og projektdeltagere bidrager til projektets succes.

Vi tilbyder også dette forløb som akademifag til dig, der er i job. Tag Projektledelse som del af en Akademiuddannelse i ledelse.

Projektledelse - for ledige

Varighed: 6 - 8 uger fra kl. 9 - 16

Jobcenterpris: 25.850 kr. ekskl. moms

Lokation: København, Kolding, Aabenraa, Viborg, Aarhus eller online

Vores samarbejdspartnere

Udbydes af IBA Erhvervsakademi, Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Dania. 

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Erhvervsakademi
Erhvervsakademi_1200x800
Dania_1200x800_NY
Sådan kan akademifagets forløb se ud

Gennem kortere teoretiske oplæg sætter vi fokus på, hvordan du bruger projektstyringsredskaber og modeller i praksis. Vi arbejder desuden med en gennemgående case og sætter dine og de andre deltageres erfaringer i spil.

Mellem modulerne arbejder du med opgaver. Det sikrer, at du anvender din nye viden i din hverdag.

Modul 1
På dette modularbejder vi med projektets idé- og etableringsfase. Vi ser på de forskellige projektformer, -typer og målformulering. Du får værktøjer, som du kan sætteprojekter i gang på et sikkert grundlag.

Modul 2
På dette modelfår du redskaber til at planlægge dit projekt, så du kan styre det sikkert i mål. Du får indblik i aktivitetsplanlægning og estimering af tid. Vi arbejder også med risikohåndtering og organisering af projektet.

Modul 3
På dette modul arbejder du aktivt med din rolle som projektleder.Vi ser også på håndtering af konflikter i projektet, og du lærer, hvordan du håndterer din effektivitet. Projektstyring er også i fokus på dette modul. Vi sætterspot på fremdrift styring, styring af tid, økonomi og ressourcer. Du får værktøjer til at styre dit projekt i mål, når der sker uforudsete ting undervejs. 

Undervisningsmateriale 
På uddannelsens første dag får du udleveret grundbøger og undervisningsmaterialer. Du får også adgang til en lang række praktiske redskaber og skabeloner, som du kan bruge i dit projektarbejde på jobbet og i dit eksamensprojekt. Beregn ca. 50 timer til læsning, videoer og eksamen.

Eksamen
Du afslutter forløbet med en eksamen, som er en mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase. Når du består eksamen, får du 10 ECTS point fra akademiuddannelsen i ledelse.

Mød dine undervisere

Kirsten Nielsen
Kirsten er selvstændig konsulent og PRINCE2® certificeret projektleder. Hun har næsten 30 års erfaring som projektleder i private og offentlige virksomheder, ligesom hun har været rådgiver og konsulent i nogle af de førende konsulenthuse herhjemme.

Leif Knudsen
Leif har 25 års erfaring som projektleder og som træner fra bl.a. Implement og Teknologisk Institut. Han har været ansvarlig for projektlederuddannelser i organisationer som DSB og Københavns Universitet. Leif er uddannet cand.merc. i organisation og markedsføring.

Merethe Klint
Merethe er organisationskonsulent, projektleder og PRINCE2® træner. Hun er uddannet cand. mag og har bl.a. arbejdet i organisationer som A. P. Møller Mærsk, Rigspolitiet, Kulturministeriet og Region Sjælland. Merethe har 15 års undervisningserfaring indenfor organisationsudvikling, ledelse og projektledelse og har især fokus på den individuelle performance.

Paul Nolan
Paul har flere års erfaring som leder, både nationalt og internationalt, samt med lederudvikling. Han træner ledere på både det taktiske, operationelle og strategiske niveau. Paul er cand.mag fra Aarhus Universitet og har en MSDS fra CBS SIMI.

Andreas Slavensky
Andreas er ejer af, og underviser ved ASL Consulting, samt direktør og ejer af Madsen Vinduer og Døre ApS. Andreas har tidligere arbejdet som projektleder, produktionsingeniør og direktør i Danmark og England med specielt fokus på procesoptimering, forretningsudvikling og ledelse. Andreas er uddannet Civilingeniør inden for Global Forretningsudvikling og International Teknologi ledelse fra Aalborg Universitet, og har siden certificeret sig som Business og Life coach, Scrum Master & Product Owner, Prince2, DiSC & Garuda personprofiler, samt taget en MBA fra Henley Business School.

Nikolaj Fisker
Nikolaj Fisker har undervist i projektledelse hos Lederne i knap ti år - inklusiv PRINCE2, Lean Projektledelse og Projektledelse på Ledernes Akademiuddannelse. Nikolaj har desuden 20 års erfaring med projektledelse og har været projekt- og programleder hos Novo Nordisk, LEO Pharma og Accenture.

Rune Josefsen
Rune er partner i konsulenthuset Kvalitor. Han har arbejdet med optimering af processer i samarbejde med blandt andre Danske Bank, TDC, Egmont og A.P. Møller-Mærsk. Rune er uddannet cand.scient.soc. og har tidligere været chefkonsulent i Accenture og afdelingsleder i IBM.

Jane Roneklint
Jane har 20 års erfaring som leder og med projektledelse. Hun har en Master i organisationspsykologi fra RUC. Hun er selvstændig konsulent og arbejder med organisationsudvikling, forandringsledelse og lederudvikling.

 

Tilmelding

6 - 8 uger fra kl. 9 - 16
Bevilges af dit jobcenter/a-kasse (Jobcenterpris: 25.850) kr. ekskl. moms

Oftest stillede spørgsmål

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget skal du have to års erhvervserfaring eller mere. Du skal også have gennemført en af nedenstående uddannelser:

  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke adgangskravene?
Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?
Uddannelsen er normeret til fuld tid, men der er ikke undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne.

Hvad er inkluderet?

Inkluderet i projektlederuddannelsen er en certificering i PRINCE2® Foundation.

PRINCE2® Foundation er en udbredt og anerkendt projektstyringsmetode, der styrker dit projektlederskab med en procesbaseret og kvalitetssikret tilgang, der kan minimere risici og øge succesraten i dine projekter.

Undervisningen foregår som e-learning, og er et selvstændigt forløb i forhold til akademifaget. Certificeringen afsluttes med en eksamen i form af en multiple choice test. Når du består, får du et certificeringsbevis.

Du skal beregne ca. 50 timer til læsning, videoer og eksamen.

Du kan læse mere om PRINCE2®  Foundation Certificering som både findes  fysisk og  e-learning.

Hvordan betaler jeg?

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Hvad opnår jeg ellers fra kurset?

Mit Lederskab

Når du tilmelder dig et kursus, får du adgang til Mit Lederskab i 6 måneder helt gratis. I Mit Lederskab får du online lederinspirationsmøder, individuel uddannelsessparring og adgang til artikler, video og podcasts om ledelse.

Læs mere om  Mit Lederskab

For mig var denne uddannelse ikke alene fagligt og personligt givende, men også springbrættet til mit første job som nyuddannet.

Luna Naja Rosendal, Project Manager, KU

Hvordan ønsker du at sammensætte dit uddannelsesforløb?


Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der er bedst for dig, og hvordan du skal sammensætte den? Vi hjælper altid gerne med at skræddersy en uddannelsesplan, der passer til dine ønsker og behov.

Ring til 7874 7810 eller bestil et opkald

Bestil et uforpligtende opkald

Ja tak, ring mig op

Se alle kurser for ledige (22)