Tilbage til oversigten

Bestyrelsesarbejde II – med certificering

Er du klar til at professionalisere din bestyrelsesindsats og afslutte med en certificering af dine kompetencer?

Tilmeld dig nu

Dit udbytte

  • Få konkrete værktøjer der styrker din rolle som værdiskabende bestyrelsesmedlem
  • Få indsigt i de vigtige agendaer: Compliance, strategi, digitalisering og bæredygtighed
  • Skab netværk med andre bestyrelsesmedlemmer
  • Bliv certificeret betyrelsesmedlem og få bevis på dine kompetencer

Kursets indhold

På dette 2-dags fortsættelseskursus løfter vi dig til næste niveau. Du får den nyeste viden om de vigtigste områder, som bestyrelserne arbejder med lige nu og indsigt i de fire væsentlige agendaer: Compliance, bæredygtighed, strategi og digitalisering. For hver agenda får du konkrete værktøjer, som bidrager til din professionelle bestyrelsesprofil og til dit nuværende og fremtidige bestyrelsesarbejde.

Kurset forudsætter, at du har grundlæggende indsigt  i rollen som bestyrelsesmedlem og værktøjer til at håndtere de krav du møder i bestyrelseslokalet. Det kan du have opnået ved at gennemføre kurset Bestyrelsesarbejde og Advisory Boards eller har opnået tilsvarende kompetencer på anden vis.

Bestyrelsesarbejde II – med certificering

Varighed: 2 sammenhængende dage

Pris for medlemmer: 9.600 kr. ekskl. moms

Pris for ikke-medlemmer: 10.700 kr. ekskl. moms

Lokation: København

Mød din underviser

Peter-Nordgaard_1200x800_NY

Peter Nordgaard

Peter har solid bestyrelseserfaring og en lang karriere – blandt andet som direktør i Berlingske Medier. Gennem flere år har han undervist i blandt andet økonomistyring, supply chain management, management control, CSR compliance og bæredygtighed blandt andet på CBS og internationale MBA uddannelser.

 

Tilmelding

2 sammenhængende dage fra kl. 9 - 16
Pris 10.700 kr. ekskl. moms
Medlemspris 9.600 kr. ekskl. moms

Ofte stillede spørgsmål

Hvad dækker prisen over?

Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer og forplejning. Kurset er uden overnatning. Selve certificeringen finder sted online ca. en uge efter kursets afholdelse.

For dig som er advokat eller advokat fuldmægtig? 
Dette kursus er forhåndsgodkendt af advokatsamfundet, som en del af din obligatoriske efteruddannelse. Ved tilmelding bedes du angive ’Advokat’ i bemærkningsfeltet, så vi kan sikre, de rette oplysninger fremgår på dit kursusbevis. 

Hvordan betaler jeg?

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Får jeg et kursusbevis?

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

Får jeg en certificering?

Du afslutter med en individuel online certificering ca. en uge efter kursets afholdelse. På kursets sidste dag gennemgår du en gruppeøvelse, som hjælper dig yderligere frem mod certificeringen. Selve certificeringen foregår som en online test, som du modtager efter kurset og får en uge til at besvare.

Kursusdagene og gruppeøvelsen giver dig den nødvendige viden til at bestå testen og du skal påregne ca. 4-5 timer efter kursets afslutning til at repetere kursusindholdet samt besvare testen. Selve testen består af multiple choice spørgsmål samt spørgsmål, hvor du skal forholde dig til beskrevne situationer og redegøre for dit svar.

Ved bestået test modtager du et digitalt kursusbevis med titlen ”Certificeret bestyrelsesmedlem” fra Lederne Kompetencecenter. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

 

Hvad opnår jeg ellers fra kurset?

Mit Lederskab

Når du tilmelder dig et kursus, får du adgang til Mit Lederskab i 6 måneder helt gratis. I Mit Lederskab får du online lederinspirationsmøder, individuel uddannelsessparring og adgang til artikler, video og podcasts om ledelse.

Læs mere om Mit Lederskab

Hvordan ønsker du at sammensætte dit uddannelsesforløb?


Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der er bedst for dig, og hvordan du skal sammensætte den? Vi hjælper altid gerne med at skræddersy en uddannelsesplan, der passer til dine ønsker og behov.

Ring til 7874 7810 eller bestil et opkald

Bestil et uforpligtende opkald

Ja tak, ring mig op

Relevante kurser (44)