Som leder er du ansat for din faglighed. Men fremtidens resultater skabes sjældent af én, der har svarene på forhånd. På to kursusdage styrker du din evne til at facilitere, så du kan sætte en klar ramme og få den samlede viden, energi og handlekraft fra hele dit team i spil.
Kurset gennemføres over 2 dage (1 + 1).
Mellem modulerne træner du indholdet fra dag 1 i din egen praksis.
Du arbejder med principperne bag faciliterende ledelse og får værktøjer til at planlægge og gennemføre en facilitering.
Vi justerer og finpudser, så du får maksimal effekt af dine nye kompetencer – bl.a. ved at arbejde med det, der typisk opstår undervejs (frustration, uenighed og “kaos”), uden at du griber til kunstig harmoni.
Typisk modtager du en faktura 5 uger før opstart. Hvis du ønsker en faktura med det samme, må du gerne give besked i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Hvis du gerne vil betale med kreditkort, kan du skrive en kommentar ved tilmelding.
Undervisning, kursusmaterialer og forplejning er inkluderet i prisen.
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.