Tilbage til oversigten

Det personlige lederskab og forandring

Kurset er for dig, der vil udvikle og forstå din rolle som leder. Du får mulighed for at udforske og forstå, hvordan din personlige kommunikation påvirker dine ledelsesmæssige resultater og relationer. 

Tilmeld dig nu

Du får indblik i både de klassiske ledelsesteorier og den nyeste forskningsbaserede viden på området. Gennem forskellige perspektiver på ledelse og kommunikation arbejder vi med dine ledelsesmæssige kompetencer og udfordringer. 

Du vil lære at identificere både dine egne og de organisatoriske kommunikationsmønstre og at tilpasse din kommunikation til organisationens udfordringer i dagligdagen. Målet er, at du skal kunne træde i karakter som leder via din kommunikation. 

Dette modul indgår i den forbindelse som modul 1 (obligatorisk fag) på Diplomuddannelsen i ledelse. Vær opmærksom på, at du også har mulighed for at tilmelde dig den fulde Diplomuddannelse i ledelse. 

Det kan du forvente

  • En solid introduktion til personligt lederskab. Vi hjælper dig med at udforske dine styrker og personlige værdier og bruge dem som kompas i din ledelse.
  • Vi giver dig værktøjer til at kommunikere effektivt, håndtere konflikter konstruktivt og skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at reflektere over dine erfaringer og få sparring fra underviser og medstuderende.
  • Inspiration til en personlig plan for, hvordan du kan bruge dine nye færdigheder og viden i din ledelsespraksis.

Ved afslutningen af kurset, er det vores ambition, at du vil have 

  • En dybere forståelse af dig selv som leder: Du vil have en klarere forståelse af dine styrker, udviklingsmuligheder, motivationsfaktorer og ledelsesstil.
  • Konkrete værktøjer og færdigheder: Du vil have praktiske værktøjer, du kan bruge til at lede og motivere andre, håndtere konflikter, og skabe et positivt arbejdsmiljø.
  • Et netværk af ligesindede: Du vil have haft mulighed for at møde og lære af andre ledere.

Se hvornår du kan starte →

Målgruppe

Kurset er for alle, der ønsker at udvikle deres personlige lederskab og reflektere over egen kommunikation som leder og håndtering af forandringer.

  • Medarbejdere med ambitioner om at blive leder.
  • Nye ledere, der ønsker et solidt fundament for deres ledelsespraksis.
  • Erfarne ledere, der ønsker at fordybe sig i personligt lederskab og søger nye perspektiver og værktøjer 
 
Kvinde_snakker_med_mandling_kollega_feature_576x432

Godt at vide

Hvordan er undervisningen sat sammen?

Kurset er en kombination af teori og praksis, og vi bruger en række forskellige undervisningsmetoder, herunder:

  • Undervisning: Du får præsenteret relevant teori og forskning på en engagerende og tilgængelig måde.
  • Gruppearbejde: Du får mulighed for at deltage i aktive gruppearbejder og lære af og dele erfaringer med andre kursister.
  • Selvstudier: Du får mulighed for at analysere og reflektere over din egen ledelsespraksis.
  • Refleksion: Du får mulighed for at reflekterer over dine erfaringer og din egen ledelsesstil og får sparring fra din underviser og dine medstuderende.


Som en del af kurset skal du skrive en opgave, som danner grundlag for en mundtlig eksamen. Du kan trække på individuel vejledning med underviseren, når du skal i gang med opgaven.

Vær opmærksom på, at du selv skal købe den litteratur du skal bruge i kurset.

Varighed

Kurset er opdelt i 6 temadage fra kl. 9-16, fordelt over 4 måneder, så de kan indpasses til din hverdag. Mellem undervisningsdagene er det hensigtsmæssigt at prøve teorierne af i praksis.

Hvad er adgangskravet?

For at blive optaget på Diplomuddannelsen skal du som hovedregel have en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse for at blive optaget. Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.

Læs mere om realkompetenceudvikling

Har du en kort videregående uddannelse fra fx et erhvervsakademi, kan du vælge at bygge ovenpå og videreuddanne dig med en diplomuddannelse i ledelse. Har du allerede en professions- eller universitetsbachelor, kan du vælge at specialisere eller ajourføre dig med en hel diplomuddannelse i ledelse eller enkelte moduler.

Hvem underviser?

Charlotte Pontoppidan Wise har mange års erfaring som leder, bl.a. fra sine år som Direktør i Center for Ledelse. Hun har desuden mange års erfaring som konsulent, underviser og facilitator. Hun driver i dag egen virksomhed, hvor hun rådgiver om god ledelse, underviser og arbejder med ledere og ledergrupper. Desuden holder hun indlæg og faciliterer netværk og møder.

Hun har bl.a. en master i organisationspsykologi, en erhvervspædagogisk uddannelse, en HD-O og div. lederuddannelser, samt certificeringer til brug for udvikling og udvælgelse.

Se Charlottes LinkedIn-profil

Èt fag eller en hel uddannelse?

Faget det personlige lederskab og forandring er et obligatorisk fag på diplomuddannelsen i ledelse. 

Du kan vælge at tage en hel uddannelse eller udvælge enkelte fag som dette, der giver dig de præcise kompetencer, du har brug for.

Du kan altså skræddersy dit forløb efter dine ønsker og i dit eget tempo. Typisk varer en hel uddannelse 3 år, men du har 6 år til at gennemføre. Fagligt svarer en diplomuddannelse i ledelse til en bachelorgrad, og kan sammen med din erhvervserfaring give adgang til at søge ind på relevante masteruddannelser.

Diplomuddannelsen i ledelse er en mellemlang videregående uddannelse, som du tager ved siden af dit job. Den er på niveau med en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og den er internationalt anerkendt via pointsystemet European Credit Transfer System med 60 ECTS point.

Læs mere om diplomuddannelsen i ledelse

Hvordan fungerer betaling?

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding.

Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Hvad får jeg også?

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig.

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

 

Tilmelding

6 dage ca. kl. 09:00 - 16:00
21.400 kr. kr. ekskl. moms

Hvordan ønsker du at sammensætte dit uddannelsesforløb?


Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der er bedst for dig, og hvordan du skal sammensætte den? Vi hjælper altid gerne med at skræddersy en uddannelsesplan, der passer til dine ønsker og behov.

Bestil et uforpligtende opkald

Ja tak, ring mig op

Se alle valgfag og obligatoriske fag på diplomuddannelsen (15)

Kurset udbydes af

Erhvervsakademi
DTU