Tilbage til oversigten

Inspirationsmøde: Hybridledelse

Inspirationsmøde 7: Hybridledelse - sådan understøtter du indsats og samarbejde på den hybride arbejdsplads. Kom og hør, hvordan du understøtter indsats og samarbejde på den hybride arbejdsplads. 

Den hybride arbejdsform er kommet for at blive. Vi har i stigende grad fået øje på fordelene ved den fleksibilitet som det giver. Et team kan sagtens være effektivt selvom alle sidder forskellige steder. Nogle dage hjemme – nogle dage på kontoret. Nogle dage hos kolleger i udlandet, andre gange på den lokale café. Den meget fleksible form stiller nye krav til dig som leder og det er vigtigt, at du er klædt rigtigt på til at gøre noget ekstraordinært for at bringe alle i spil på tværs af tid og rum.  

På dette inspirationsmøde vil du blive bevidst om nogle vigtige psykologiske faktorer, når du skal balancere behovene hos dig selv, den enkelte medarbejder, teamet, den øvrige organisation og kunderne.  
 
Du får viden om, hvordan du som leder skaber psykologisk tryghed, et inkluderende og samarbejdende arbejdsmiljø, selvom I ikke mødes fysisk i det daglige. Undervejs vil der være en række virtuelle samtale-cirkler, hvor I 3 – 4 sammen skal reflektere over de ting der bliver præsenteret til inspirationsmødet. Du skal derfor være parat til at have kameraet tændt og indgå i interaktive engagerede dialoger. 
 
Vores oplægsholder er Eva Stenby Carlsen, som er underviser i Hybridledelse og Ledernes Lederuddannelse hos Lederne Kompetencecenter. Hun fungerer desuden som rådgiver og underviser for virksomheder og har stor erfaring med leder- og medarbejderudvikling. Eva er certificeret i flere forskellige typer af profil- og analyseværktøjer og E*MBA. 
 
Efter tilmelding vil du modtage en tilmeldingsbekræftelse og senest en uge før mødet vil du modtage zoom-linket.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Tilmelding

9:00 - 10:00
Pris Gratis