Gennem modulet tilegner du dig viden, færdigheder og kompetencer til at igangsætte, lede og gennemføre organisatoriske forandringsprocesser.
Du får viden om og forståelse af forskellige teorier og modeller om forandrings- og udviklingsprocesser i et ledelsesmæssigt perspektiv. Og du reflekterer individuelt og i samspil med dine medstuderende over, hvordan du kan anvende dem i forhold til din egen praksis, så du kan lede forandringsprocesser og forandringstiltag i egen organisation, herunder indgå i faglige, tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejder.
Du bliver bekendt med forskellige blik på forandring og får forståelse for, hvordan du kan arbejde med at skabe forandring gennem mennesker og få medarbejdere og andre interessenter med på forandringen.
Læringen foregår både gennem læsningen af fagets litteratur, i undervisningen og hjemme i praksis, hvor du fx foretager prøvehandlinger, iagttagelser og analyser med afsæt i modulets teorier og modeller.
Forandringsledelse er et valgmodul på Diplomuddannelsen i ledelse. Du kan også tage faget som enkeltfag.
For at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse skal du have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.
Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.
Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte: