Styrk din ledelse med AI. Du arbejder med, hvordan AI, data og digitale teknologier forandrer din ledelsesopgave – og hvordan du sætter retning, skaber værdi og bruger teknologien med omtanke.
Nye teknologier som generativ AI, automatisering og integration af data i organisation og ledelse kan virke komplekse og svære at navigere i. På kurset arbejder vi med centrale digitale teknologier og går særligt i dybden med AI som ledelsesopgave.
Kurset forløber over fire moduler, hvor du arbejder med digitale teknologier, AI’s muligheder og de ledelsesopgaver, der følger med digital transformation:
Du får indblik i centrale digitale teknologier med særligt fokus på generativ AI og datadrevne teknologier. Vi arbejder med, hvad teknologierne betyder for organisationer, beslutninger og din rolle som leder.
Du arbejder med, hvad der kendetegner digitalt modne organisationer, og hvordan digital modenhed kommer til udtryk på strategisk, taktisk og operationelt niveau.
Du undersøger, hvordan digitale teknologier kan skabe værdi, og hvad der skal til for at realisere gevinsterne i praksis. Vi arbejder med implementering, adfærdsændringer og organisatorisk forankring.
Du arbejder med de ledelsesmæssige dilemmaer, der opstår i arbejdet med AI og digital transformation – herunder etik, ansvar og din egen ledelsesrolle.
Du afslutter kurset med en mundtlig eksamen med afsæt i dit skriftlige projekt. Med en bestået eksamen får du 5 ECTS-point fra Diplomuddannelsen i Ledelse.
Fakturaen sendes direkte fra uddannelsesinstitutionen, som er vores samarbejdspartner på det konkrete hold. Beløbet på fakturaen er momsfrit på akademi- og diplomfag. Fakturaen fremsendes efter opstart på dit fag.
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil 5 uger før forløbets start ved at sende en mail til uddan@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller flytning) sker senere end 5 uger før forløbets start.
Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-Boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.
Er du i tvivl om, hvilken uddannelse, der er bedst for dig, og hvordan du skal sammensætte den? Vi hjælper altid gerne med at skræddersy en uddannelsesplan, der passer til dine ønsker og behov.
Ring til 7874 7810 eller bestil et opkald