Der er mange måder at finansiere en lederuddannelse på.
Langt de fleste virksomheder prioriterer uddannelse til deres medarbejdere som en del af den løbende kompetenceudvikling i organisationen, og de vil derfor som oftest være med til at finansiere længere uddannelsesforløb.
Der er dog også en række muligheder for at få økonomisk tilskud, der kan indgå som en del af finansiering af din uddannelse.
Vi hjælper dig gerne gennem hele processen med at søge økonomisk tilskud til din efteruddannelse. Udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op.
Statens voksenuddannelsesstøtte er en støtte, der enten gives som kompensation for din løn eller som kompensation for din arbejdskraft til din arbejdsgiver. Med SVU får du derfor mulighed for at uddanne dig i arbejdstiden, hvis du opfylder en række betingelser.
Omstillingsfonden giver frem til 2022 mulighed for at søge op til 10.000 kr. i årligt tilskud til deltagerbetaling til offentligt godkendte akademi- og diplomuddannelser. Du skal være i beskæftigelse og have en ufaglært eller faglært uddannelsesbaggrund for at kunne søge. Pengene uddeles hvert år efter et først til mølle-princip.
Læs mere om Omstillingsfonden, og hvordan vi kan hjælpe dig med at søge
Den Statslige Kompetencefond er for dig, der er ansat i staten. Fonden giver støtte til individuel kompetencegivende udvikling, og den skal være et supplement til den øvrige kompetenceudvikling på din arbejdsplads.
Læs mere om Den Statslige Kompetencefond, og hvordan vi kan hjælpe dig med at søge