Hvilken lederuddannelse er den rigtige for dig?

Hos Lederne Kompetencecenter har vi en lang række lederkurser og –uddannelser, der er målrettet dig som leder. Vi er specialister i at rådgive ledere om, hvilken uddannelse der bedst matcher deres behov for kompetenceudvikling

Her på siden har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi typisk berører i vores sparringssamtaler. Vi håber, at det også kan hjælpe dig til at blive klogere på, hvilken uddannelse du skal vælge – og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for mere rådgivning og sparring.

Hvilket udsagn passer bedst på dig?

Jeg er blevet leder inden for det seneste år

Du er indenfor for det seneste år begyndt i dit første lederjob, og du har derfor brug for konkrete redskaber til, hvordan du griber din nye rolle an.

Du får en kort introduktion til lederjobbet og de udfordringer, der følger med, på vores endags-kursus Introduktion til god ledelse. Her bliver du klogere på, hvad det vil sige at være en god leder, og du får indsigt i, hvilken type leder du selv er. 

Hvis du er gået fra at være kollega til at blive leder i en afdeling, kan du have brug for at komme styrket og velforberedt gennem overgangen. På vores kursus Fra kollega til leder lærer du, hvordan du bedst griber forandringen an, og du finder din egen naturlige ledelsesstil i den proces. 

Vil du gerne arbejde endnu mere med din nye lederrolle, og få værktøjskassen fyldt helt op med redskaber, er vores uddannelse Nyudnævnt leder måske noget for dig. Uddannelsen styrker dit overblik og optimerer dine forudsætninger for at levere varen som leder – og som en ekstra bonus får du et værdifuldt netværk med andre nye ledere.

Læs mere om uddannelsen eller se en inspirationsvideo med Anders Amstrup, der underviser på flere af vores kurser og uddannelser for nye ledere.

 

Vil du gerne styrke din personlige lederstil?

Ledernes Lederuddannelse er for dig, der har nogle års erfaring som leder, som nu ønsker at udvide dit ledelsesmæssige handlerum og blive skarpere på din personlige ledelsesstil. Du har medarbejderansvar og har fokus på at lede gennem andre. 

Du har allerede har gjort dig dine første års erfaringer som leder og vil gerne øge dine lederkompetencer med et koncentreret lederudviklingsforløb. På Ledernes Lederuddannelse får du indsigt i dine egne styrker, du lærer om gruppepsykologi, og du øger dine strategiske lederkompetencer. Samtidig får du individuelle sparringssamtaler med underviseren og en af markedets mest omfattende personprofiler.

Du kan læse mere om uddannelsen her eller se en inspirationsvideo med underviser Anne Birgitte Linholm. 

 

Jeg vil gerne specialisere mig i coaching som ledelsesredskab

Coaching er et effektiv værkstøj til at udvikle mennesker, skabe motivation og opnå gode resultater. 

Coachuddannelsen for ledere lærer dig at bruge coaching i dit lederskab, så du får mest muligt ud af dine medarbejderes potentiale. Du lærer at stille konkrete spørgsmål, forstå forandringsprocesser og skabe større motivation blandt dine medarbejdere. Samtidig får du en internationalt akkrediteret coachuddannelse, som du kan bruge, hvis du på et senere tidspunkt ønsker at arbejde som coach. 

Læs mere om coachuddannelsen eller se inspirationsvideo med underviser Annette Kledal

Vi udbyder også akademifaget Coaching og konflikthåndtering til dig, der gerne vil bruge coaching til at løse konflikter og vende dem til positive muligheder.

 

Jeg vil gerne have statsanerkendt uddannelse på akademiniveau

Akademilederen er for dig, der gerne vil have en statsanerkendt uddannelse på akademiniveau, hvor du får ECTS point og papir på dine lederkompetencer.

På Akademilederen får du en praksisnær, kort videregående uddannelse i ledelse og mulighed for at tage et fag ad gangen i dit eget tempo. Et fag tager seks dage samt én dag til eksamen. Akademilederen omfatter fem fag og et afgangsmodul.

Du kan læse mere om Akademilederen  eller møde en af vores kursister. 

Jeg vil gerne have en lederuddannelse på bachelorniveau

På Diplomlederen får du en statsanerkendt uddannelse på bachelorniveau, der samtidig giver dig et værdifuldt netværk med andre ledere, der har samme ambitioner som dig. 

Uddannelsen er for dig, der ønsker et mere udfordrende teoretisk niveau, samtidig med at du kan specialisere dig i de områder, der er relevante for din karriere. Diplomuddannelsen tager 2-3 år, og du tager den typisk sideløbende med dit job.

Du kan læse mere om Diplomlederen eller se en inspirationsvideo. 

Jeg vil gerne have større gennemslagskraft

Som leder er det vigtigt, du får dine budskaber igennem og sikrer følgeskab. Vi udbyder derfor en række kurser i kommunikation, der på forskellig vis styrker din gennemslagskraft som leder. 

Du kan blandt andet tage akademifaget Kommunikation i praksis eller vores todages kursus Kommunikation for ledere, hvis du vil have nogle konkrete værktøjer til at styrke din kommunikation som leder.

Hvis du gerne vil blive bedre til forhandlinger, kan du styrke dine færdigheder på vores kursus Forhandlingsteknik

På vores tredageskursus Personlig gennemslagskraft får du blandt andet mulighed for at træne dine budskaber og dit kropssprog, og du får personlig feedback og 1:1 træning med en skuespiller. 

Du kan se alle vores kurser i kommunikation her.

 

Jeg vil gerne deltage i bestyrelsesarbejde

Hvis du overvejer at deltage i bestyrelsesarbejde eller har fået din første bestyrelsespost, kan du på vores eksklusive tredages-kursus Bestyrelsesarbejde og Advisory Boards få en introduktion til de væsentligste områder.  

Nogle af landets mest erfarne bestyrelsesmedlemmer vil klæde dig på til at deltage i bestyrelsesarbejdet, så du kan lykkes med din post.

Kurset henvender sig både til dig, der ønsker at blive klar til bestyrelsesarbejdet eller er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

 

Hvis du overvejer at udvikle dine lederkompetencer med et lederudviklingsforløb eller en lederuddannelse, kan du også at få personlig sparring af én af vores uddannelseskonsulenter, så du får fokus på, hvad netop du har brug for.

Book en samtale, så ringer vi dig op til en snak om dine muligheder. 

SE ALLE KURSER OG UDDANNELSER I LEDELSE.

Bestil opkald om personlig uddannelsesrådgivning

Ja tak, ring til mig